19-07-2022

Hvad er VPN for noget?

En VPN-service følger med mange købe-antivirusprogrampakker - dog skal der som oftest betales et særskilt abonnement for tjenesten. Har du antivirus, som du betaler for - og ikke har aktiveret VPN - vil den ofte meddele, at du er synlig på nettet, hvilket den anser for en risiko for dig og din PC/telefon - og derfor opfordrer dig til at tilmelde dig denne service med et abonnement.

Men hvad er VPN egentligt for noget - og er det noget, som du har brug for?

VPN er en måde at sikre sig både anonymitet og en anden geografisk placering. Det er et privat netværk inde i Internettet, der slører oplysninger om brugeren, er krypteret, så det ikke kan aflyttes.

Hvad kan det bruges til?

Til almindelig brug af Internettet er det normalt unødvendigt at benytte en VPN-tjeneste. Men i hvilke tilfælde kan VPN være nyttigt?

Brug af arbejdspladsens netværk hjemmefra. Det er meget benyttet af hjemmearbejdende medarbejdere i firmaer, som skal have adgang til organisationens servere med filer, intranet og andre ressourcer.

Geoblokering: Den måske hyppigste brug for privatpersoner er at se streamet video fra tv-stationer eller streaming-tjenester i andre lande, hvor disse ikke har rettighederne til at sende en udsendelse/film ud over landets grænser. Der kan ligge ophavsretsbeskyttelsesgrunde bag dette, eller at et websted uden for EU ikke lever op til EU's persondatabeskyttelseslov eller cookie-direktivet. Et websted kan altid finde ud af, hvor i verden du har koblet dig op: det kan det via dit netværksudstyrs IP-adresse, der fungerer som en slags telefonnummer, der kan identificere dig helt ned til gade og vejnummer. Ønsker du at se betalt streamet tv fra f.eks. USA, skal du også have et abonnement, der gælder for USA. Du kan blive nødt til at oprette en ny særskilt e-mailadresse til brug som bruger-ID samt oprette abonnementet også, mens du ser ud til at være i USA via VPNen. Nogle streaming-tjenester findes både i Danmark og USA og har det meste programudbud til fælles - men ikke alt.

Censur. I lande med repressive regimer kan det at tilgå websteder i Vesten, der har indhold, som regimet ikke ønsker at dets borgere skal have adgang til, være ulovligt og bliver blokeret via statens "Store Firewall". Det kan være websteder som Google, Twitter, YouTube og Facebook, der har videre ytringsfrihed end regimet ønsker for dets egne borgere, og hvor emner tages op, som styret er bange for at borgerne kommer til at kende til, og som derfor må holdes nede.

Ulovligt indhold. Endelig er der også dem, der ønsker at købe produkter eller tilgå videooptagelser, som myndigheder i mange lande ikke ønsker, at deres borgere skal have adgang, da det er forbudte varer eller kriminelt indhold.

Ulempe. At benytte VPN kommer også med en pris: al din internetkommunikation bliver lidt langsommere. Vær opmærksom på, at man altid løbende kan slå VPN til og fra.

PC og mobil. VPN kan benyttes på både PC og mobile enheder som smartphones og tablets.

Du kan læse mere om, hvad VPN er for noget, hvordan det egentligt fungerer, samt hvor det kan erhverves ved at klikke på linket til PDF-dokumentet her.

Det er to sider fra min borgervendte bog om IT-sikkerhed, "Bliv sikker på nettet - PC- og onlinesikkerhed".

Bogen kan købes her:

Som trykt bog her

Som e-bog i PDF-format til læsning på din PC, tablet eller smartphone her

Med venlig hilsen

Lars Laursen, frivillig i PC-mødestedet.

Mød PC-mødestedet på Internettet

Artikler om PC og Mac.

PC-mødestedet er en datastue for alle seniorer, efterlønsmodtagere og førtidspensionister i Gladsaxe Kommune og omegn. Du kan komme lige ind fra gaden, når vi holder åbent om onsdagen mellem kl. 13 og 16. Det er gratis, og der er intet kontingent. Medbring blot din egen PC, Mac, smartphone eller tablet.

Undertiden afholder vi også små seminarer. Har du ikke selv PC-udstyr med, har vi en enkelt stationær PC udstyret med det nye Windows 11 i rummet til fri afbenyttelse.

Mød PC-mødestedet i den fysiske verden

PC-mødestedet holder til i lokale 3 om onsdagen kl. 13-16 i:

Aktivitetshuset Seniorklubberne i Høje Gladsaxe

Høje Gladsaxe Torv 2H (bagved centret)

2860 Søborg

Stoppesteder og parkering ved Seniorklubberne

Se på et kort, hvor Seniorklubberne holder til, se busser, busstoppesteder samt parkeringspladser her.

Kommentarer

Christian

16.09.2022 14:45

Ja, og hvor kan man dog ønske at langt flere russere fik VPN-tilgang til verden uden for de putinstyrede kanaler. -

Seneste kommentarer

16.09 | 14:45

Ja, og hvor kan man dog ønske at langt flere russere fik VPN-tilgang til verden uden for de putinstyrede kanaler. -

01.06 | 09:36

Lyt til Danmarks bedste radiostationer og podcasts gratis på https://www.megaradio.dk/

01.05 | 11:41

God funktionel beskrivelse.
Appen Flyt til Ios har dog fået rigtig dårlig kritik, men heldigvis har jeg gode erfaringer med Samsungs Smart Switch.

30.12 | 10:15

glædelig jul og godt nytår
til jer alle
hilsen kurt

Del siden