22-12-2019

Streaming 5: YouSee Tv & Film

Hvis man har et abonnement på kabel-tv hos YouSee, kan man så se deres tv-kanaler på pc’en, smartphonen, tabletten eller et internetopkoblet tv et andet sted, når man er ude i byen?

Det kan man faktisk – og det koster ikke ekstra. YouSee’s tv-kanaler kan streames fra Internettet via en app. Har du allerede YouSee Internet, kan du også se TV2’s kanaler via YouSee’s app. Har du ikke Internet fra YouSee, kan du se alle de andre kanaler i dit abonnement.

YouSee’s tv-kanaler kan ses via en webbrowser (f.eks. Google Chrome eller Firefox) på din pc via Internettet. Alt, hvad du skal gøre, er at åbne websiden https://tv.yousee.dk/tv og logge ind med dit YouSee-bruger-id og -adgangskode.

Du KAN gøre noget tilsvarende med webbrowserne på smartphones og tablets, men det er bedre at hente appen YouSee Tv & Film fra Apples App Store eller Android’s Play Butik.

Du kan herunder læse, hvad YouSee selv skriver om appen:

Med YouSee Tv & Film-appen kan du se tv, film og serier på din smartphone eller tablet – vi giver dig adgang til timevis af underholdning, hvor du vil og når du vil. Appen samler dine tv-kanaler, massevis af film og serier og Danmarks største børneunivers.

Med YouSee Tv & Film får du adgang til:

  • Live-tv – tag dine tv-kanaler med dig overalt og se tv, når og hvor det passer dig.
  • Start forfra – start dine yndlingsprogrammer forfra, hvis du ikke fik starten med.
  • Tv-arkiv – gå i Tv-arkiv med tusindvis af nye udsendelser hver uge.
  • Film & Serier – ubegrænset adgang til massevis af film og serier for hele familien med nye titler hver uge.
  • Børneunivers – timevis af film og serier for både de store og de små.
  • Offline underholdning – udvalgte børnefilm og -serier kan ses uden at have forbindelse til Internettet.

Som YouSee-kunde kan du nu benytte YouSee Tv & Film ­– brug dit nuværende YouSee-Login.

Mange smart-tv-apparater giver også mulighed for apps og dermed også appen YouSee Tv & Film. Det kan være vigtigt, hvis du har YouSee-tv-abonnement og ønsker at se tv på et fladskærms-tv et andet sted end i dit hjem. Det kan demonstreres i PC-mødestedet, hvor der findes et tv, der netop kan vise YouSee’s kanaler via en app.

Seneste kommentarer

16.09 | 14:45

Ja, og hvor kan man dog ønske at langt flere russere fik VPN-tilgang til verden uden for de putinstyrede kanaler. -

01.06 | 09:36

Lyt til Danmarks bedste radiostationer og podcasts gratis på https://www.megaradio.dk/

01.05 | 11:41

God funktionel beskrivelse.
Appen Flyt til Ios har dog fået rigtig dårlig kritik, men heldigvis har jeg gode erfaringer med Samsungs Smart Switch.

30.12 | 10:15

glædelig jul og godt nytår
til jer alle
hilsen kurt

Del siden