Parkering ved Seniorklubberne


Der er flere parkeringspladser ved Seniorklubberne. Ved de med gult markerede parkerings-pladser må der højst parkeres i 2 timer ad gangen, de med rødt markerede i 3 timer, mens du ved de med grønt markerede pladser må holde ubegrænset. Overskrider du de 2 eller 3 timers parkering på de røde og gule pladser, koster det 510 kr. i bøde. Du kan altid flytte bilen før de 2 eller 3 timer er gået.


Pas på! Der går af og til parkeringsvagter og fotograferer bilerne. Blot 4 minutters overskridelse af parkeringstiden på 3 timer er nok til en bøde!

Undgå parkeringsbøder!

Flere gæster i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe har oplevet at få en parkeringsbøde efter parkering på Kirketorvet lige uden for Seniorklubbernes lokaler mellem Haralds-kirken og Grønnemose Skole. Det er rigtigt ærgerlige penge at skulle af med – og så tilmed for at medvirke som gæst eller frivillig i en fritidsaktivitet!

Husk at sætte din parkeringsskive, når du parkerer på den parkeringsplads! Du må holde på den i maksimalt 3 timer ad gangen. Hvis du ønsker at parkere længere, skal du flytte bilen OG indstille parkeringsskiven på ny, før de tre timer er udløbet.

For at huske på det, kan du sætte din smartphone til at give alarm efter 2 time og 45 minutter, så du i tide får en alarm om at gå ud for at stille skiven OG flytte vognen – begge dele skal til!

Det koster 510 kr. at parkere ulovligt på parkeringspladsen. Der er langtidsparkering på andre parkeringspladser lige i nærheden. Se kortet øverst på siden!