Klubberne i Seniorklubberne

Seniorklubberne er et tilbud til alle Gladsaxe Kommunes seniorer. Her er et kort overblik over de 10 klubber under Seniorklubberne i Høje Gladsaxe.

Klik på et af klubbernes navne herover i undermenulinjen for at se meget mere om dem!

Café Vera

Café Vera er en ny klub i Seniorklubberne, der startede onsdag den 11. oktober 2017 kl. 10-14, hvor der var Åbent Hus. 

Caféen er for seniorer i Gladsaxe Kommune i alderen 50+. Hvis du ønsker at møde andre mennesker, hygge dig og være med til snak, brød og kaffe eller te, så kom og mød os. 

Det besluttes fra gang til gang blandt de fremmødte, hvad vi skal bruge tiden til. Det kan være at tale sammen, lytte til hinanden, gå en tur eller lave mad sammen. 

Læs mere her.

Aktivitetskredsen i Høje Gladsaxe

Klubben har mange grupper, der hygger sig med kortspil – gåture – håndarbejde (strik, broderi, syning m.m.) – sang – litteratur – bankospil – skovture.

Læs mere her

Verdens Kvinder i Gladsaxe

Alle er meget velkomne. Vi laver mange spændende ting såsom syning, perlebroderi, smykker og meget andet kreativt.

Læs mere her.

Ældrestyrken i Gladsaxe

Ældrestyrken blev oprettet i 2011 for ældre over 60 år med interesse for sociale forhold, ældrepolitik, kulturelle og lokalhistoriske emner og international politik. Vi mødes i Seniorklubberne sidste torsdag i hver måned kl. 12:00-15:00, hvor vi spiser frokost sammen, hvorfor tilmelding er nødvendig.

Læs mere her.

Tirsdagsklubben

Vi mødes hver tirsdag året rundt. Alle, der har lyst til at komme, er meget velkomne. Vi mødes kl. 11 til en let frokost, kaffe/the og kage – pris 30 kr. Vi hygger os i hinandens selskab. Der er skiftende arrangementer, som vi beslutter i fællesskab. Får vi lyst, tager vi små ture ud af huset. Vi slutter kl. 14. 

Læs mere her.

Hjemmevideo- og Fotoklubben i Gladsaxe

Kom til digital hjemmevideo- og/eller fotobehandling samt socialt samvær. Der holdes med mellemrum foto-, video-, redigerings- og relaterede kurser, kærlig og konstruktiv billedkritik og fototure for medlemmerne.

Læs mere her.

PC-mødestedet

Har du problemer med din pc? Er der noget, der driller? Behøver du hjælp til en opgave? Kom som du er og få hjælp fra flere dygtige frivillige. Medbring bare din bærbare pc, smartphone eller tablet-pc. Du kan også benytte de stationære pc’er på stedet. Der er trådløst og kablet Internet. Der er desuden socialt samvær med en kaffepause.

Læs mere her.

Film- & Videoklubben i Gladsaxe

Vi er en klub for folke-, førtidspensionister og efterlønsmodtagere i Gladsaxe Kommune og omegn. Hvis du har interesse for at arbejde med videofilm - optage og redigere - er vi måske noget for dig! 

Vi benytter også tid på filmforstillinger, som er åbne for både medlemmer og udefra kommende gæster. Vi viser film, som medlemmerne har optaget og redigeret. Det kan være fra de årlige skovture, som Gladsaxe Kommune arrangerer for de ældre på Sjælland og andre steder. Det kan også være optagelser af koncerter og foredrag rundt omkring. 

Læs mere her. 

Mad & Mænd

Madklubben Mad & Mænd er et tilbud for dig, der er mand, enlig og pensionist eller efterlønner og har lyst til at lære at lave mad i hyggeligt fællesskab med andre mænd. Du behøver ikke kunne lave mad i forvejen, for frivillige kokke vil instruere og hjælpe til i køkkenet.

Læs mere her.