Artikler om PC og Mac i PC-mødestedet

03-09-2021

Den 5. oktober 2021 begynder udrulningen af Windows 11, der kommer til at erstatte Windows 10 - først til nye PC'er, der er designet til systemet, og dernæst omkring midten af 2022 til PC'erne, der allerede er udstyret med Windows 10.

Det forlyder, at Windows 11 bliver gratis for dem, der allerede har Windows 10.

Ikke alle PC’er vil være i stand til at køre det nye Windows 11. Der bliver stillet en række strengere krav, som kun få år gamle computere vil være i stand til at leve op til.

Windows XP blev i sin tid enormt populær. Det gjorde efterfølgeren Windows Vista derimod ikke - ikke fordi det var et dårligt styresystem, tværtimod, men fordi kravene til den hardware, det kunne køre på, ofte var højere end for Windows XP - og desuden var der ikke tilpassede drivere til alle tilsluttede apparater fra begyndelsen, og ikke alle apparater - såsom skannere - fik nye overhovedet. Mange måtte købe nyt udstyr eller opgradere PC'ens hukommelse for overhovedet at være i stand til at tage det nye Windows Vista i brug den gang. 

Det forsøger Microsoft at undgå ved den langsomme udrulning til gamle PC'er.  

Du kan i detaljer læse om Windows 11-kravene, de nye faciliteter og andre ændringer i forhold til Windows 10 her. Kravene kan dog stadig nå at ændre sig, før styresystemet frigives.

Kommer der så flere halvårlige udgaver af Windows 10, hvis Windows 11 først bliver almindeligt tilgængelig på allerede købte PC'er i 2022? Ja, der kommer en version 21H2 af Windows 10 til oktober 2021, som alle kan downloade og installere. Det er ikke den samme udgave af Windows som Windows 11. 

Benyt dette program til at tjekke om din PC er klar til Windows 11

Her den 3. september har Microsoft endnu ikke offentliggjort sit eget computerprogram, PC Health Check, til at undersøge, om din PC er klar til Windows 11.

Men det har den tyske softwareproducent Ashampoo. Du kan tjekke, om din PC er i stand til at køre Windows 11 ved at installere og køre Ashampoo Windows 11 Compatibility Check (som har danske tekster). Vær opmærksom på, at kravene til Windows 11 muligvis stadig kan ændre sig, så det kan blive nødvendigt at downloade programmet for at undersøge det igen senere – omkring den 5. oktober 2021 – og måske endda er blevet slækkede.

Ashampoo Windows 11 Compatibility Check kan hentes gratis herfra. Men du skal dog registrere dig med din e-mailadresse.

Det betyder også, at du muligvis fremover vil modtage hyppige e-mail med reklamer om firmaets andre softwareprodukter. Du kan imidlertid altid afmelde disse mails ved at klikke i bunden af disse e-mails (klik på unsubscribe eller afmeld).

Du kan se et skærmbillede fra programmet herover. Klik på billedet for at vise det større.

Har din PC overhovedet TPM 2.0?

Hvad er platformsmodulet TPM egentligt for noget?

Der er tale om en dedikeret sikkerhedsprocessor, der bruges til at udføre hardware-baserede kryptografiske funktioner for at sikre krypteringsnøgler og forhindre manipulation med hardwaredrivere og boot-processen.

Mens nogle bundkort har dedikerede slots (pladser), som brugerne kan installere et TPM-modul fysisk i, har Intel og AMD siden 2013 indbygget firmware (i flashhukommelse) med TPM-teknologi i mange af deres mikroprocessorer, der udfører den samme funktionalitet som en TPM 2.0-processor ville gøre.

For Intel-processorer kaldes den indbyggede TPM 2.0 Intel Platform Trust Technology (Intel PTT), og for AMD kaldes den AMD Platform Security Processor.

TPM 2.0-processorer er nu et krav i Windows 11, da de bruges til at drive mange af sikkerhedsfunktionerne i operativsystemet.

Ifølge Microsoft kræver følgende sikkerhedsfunktioner i Windows TPM 2.0:

  • Measured Boot
  • Enhedskryptering
  • WD System Guard
  • Device Health Attestation
  • Windows Hello/Hello for Business
  • TPM Platform Crypto Provider Key Storage
  • SecureBIOS
  • DRTM
  • vTPM i Hyper-V

Tjek, om du har et TPM-modul og i så fald hvilken udgave: 1.2 eller 2.0. Du kan trykke tastkombinationen Win-R og indtaste tpm.msc efterfulgt af et tryk på Enter-tasten for at afgøre, hvilken udgave af TPM-modulet, du har.

En anden mulighed er at indtaste tpm i søgefeltet i proceslinjen og trykke på Enhedssikkerhed.

Det samme kan gøres ved at gå til Start > Indstillinger > Opdatering og sikkerhed > Windows sikkerhed > Enhedssikkerhed. Under Sikkerhedsmodul kan du klikke på Oplysninger om sikkerhedsmodul. Her kan du se Version af specifikation. Er den 2.0, har PC’en det rette platformsmodul til Windows 11.

Herfra kan oplysninger om krypteringsnøgler, serie- og produktnumre desuden slettes, men gør det ikke uden at have sikkerhedskopieret dine filer. Og det er ikke noget, der er behov for i forbindelse med at undersøge om du overhovedet har et modul.

Måske kan din PC alligevel håndtere TPM 2.0

Men selvom din gamle PC egentligt ikke understøtter f.eks. kravet om TPM 2.0, kan du måske godt køre det nye styresystem alligevel. For din PC-producent kommer måske til at tilbyde en BIOS-opgradering, der indbygger TPM 2.0 som software i netop din PC-model. Det har producenten ASUS allerede gjort. Læs mere herunder.

Har du slået automatiske opdateringer til i Windows Update, vil TPM-modulet ofte være blevet opdateret automatisk til version 2.0. Hvis det ikke er sket, kan du gå til denne engelsksprogede Microsoft-webside, hvor der er links til opdateringer for InfineonFujitsuHPLenovoPanasonic og Toshiba.

Selvom Ashampoo’s program viser, at din PC ikke kan køre det nye styresystem, kan den det måske alligevel! For nogle PC’ers vedkommende behøver TPM 2.0 blot at blive aktiveret i BIOS-indstillingerne.

Hvordan finder du ud af, om det kan lade sig gøre?

For at komme ind i BIOS, tryk på ESC-, Del- eller F2-tasten under opstarten af din PC. Ved at gå gennem menuerne dér, kan du kigge efter TPM-muligheden, der sædvanligvis kaldes PTT eller PSP fTPM.

Hvis ovennævnte taster ikke virker på din PC under dens opstart, kan du indefra Windows gå til Start > Indstillinger > Opdatering og sikkerhed > Genoprettelse > Avanceret start > Genstart.

Så genstartes PC’en i Recovery-modus. For at komme ind i UEFI (BIOS) derfra, vælg Fejlfinding > Avancerede indstillinger > Indstillinger for UEFI-firmware > Genstart.

I UEFI er der muligvis et menupunkt Security, hvor du kan finde Intel Platform Trust Technology eller AMD Platform Security Processor. Sørg for, at denne facilitet er enabled (slået til).

Har du en ældre ASUS-PC, så læs om TPM 2.0 og installér også firmaets opdatering til deres PC-modeller med over 200 forskellige bundkort ved at klikke her.

Har du en ældre Acer-PC, kan du i BIOS under fanen Security trykke tastkombinationen Ctrl-S for at få vist flere valgmuligheder. Har kan du også se, om du har mulighed for at slå TPM 2.0 til.

I nogle BIOS-udgaver kan det være et krav, at du først vælger et supervisor password. Når det er valgt, gå ud af BIOS og ind igen. Så vises muligvis flere indstillingsmuligheder. Vælger du et password, så skriv det ned!

For glemmer du det, er du virkeligt på den!

Du vil da blive nødt til at fjerne batteriet til CMOS-uret i PC’en (et CR3032-knapbatteri) for at nulstille BIOS og sætte det i igen – hvis det overhovedet hjælper. Uden adgangskoden vil du ikke mere være i stand til at ændre alle indstillinger i BIOS.

Hvad så med gamle Windows 10-PC’er, der ikke opfylder kravene?

Opfylder din PC ikke kravene til Windows 11, kan kravene om TPM 2.0, Secure Boot (UEFI) og 4 gigabyte RAM muligvis ophæves. Læs selv denne engelsksprogede artikel på webstedet Tech Advisor om, hvordan det kan gøres.

Der er dog også et krav om understøttelse af grafikstandarden DirectX 12, der er direkte relateret til grafikhardwaren i din PC, og som det ikke er muligt at omgå. Hvis PC'en ikke understøtter den, hvad gør du så?

Ja, hvis det ikke er muligt at opfylde kravene til Windows 11, og du ønsker dette nye styresystem, kan du blive nødsaget til at investere i en ny PC. Alle nye PC’er i butikkerne opfylder kravene til Windows 11.

Eller du kan vælge at leve videre med Windows 10

Windows 10 Home og Pro-udgavernes support fra Microsoft udløber officielt 14. oktober 2025. Men Microsoft oplyser også, at for den sidste Windows 10-udgave (version 21H1 fra maj 2021) fortsætter supporten med månedlige opdateringer indtil 13. december 2022.

Alle medier siger, at supporten fortsætter frem til oktober 2025, og at der vil komme yderligere halvårlige opdateringer til Windows 10 - i hvert fald et års tid endnu. 

Hvis du fortsætter med Windows 10 efter udløbet af supportperioden, vil din PC over tid i stigende grad blive sårbar over for hackerangreb, fordi nyopdagede sikkerhedsbrister i styresystemet ikke vil blive taget hånd om og lukket.

Hvis du fortsætter med Windows 10 – så brug et SSD-drev!

Hvis du ikke har noget ønske om eller ikke kan opgradere din PC til Windows 11, og du synes, den er ret langsom, hvad kan du så gøre?

Mange PC’er kan opgraderes med et meget hurtigt ikke-mekanisk permanent lager af typen SSD (Solid State Drive), der udelukkende består af ultrakompakt flashlager i form af nogle få elektroniske mikrochips.

Det viser sig, at den komponent i din PC, der oftest bestemmer dens hastighed, ikke er mikroprocessoren men derimod den mekaniske harddisk. Udskiftning til SSD-lager kan gøre PC'en meget hurtigere.

Du kan læse meget mere om muligheden for at opgradere til et SSD-drev her. Du kan opnå, at også en lidt ældre PC, der faktisk godt kan køre Windows 11, ligeså kan blive 5 gange hurtigere til at starte og åbne programmer – og det typisk til en pris på blot 400-800 kr. Følger du linket, kan du også tjekke, om det overhovedet er muligt at opgradere din PC med et SSD-drev.

Med venlig hilsen

Lars Laursen, frivillig i PC-mødestedet i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe.

Vores Blog om PC og Mac.
Vores blog om smartphones og tablets.

27-08-2021

Den 12. august 1981 kunne IBMs nye personlige computer – IBM PC’en – købes for første gang. Det var model 5150, der kostede, hvad der svarer til 30.000 nutidskroner. Den var udstyret med to floppydiskdrev – det permanente lager. Der var ingen harddisk.

Foto: IBM PC model 5150 med dobbelt 5¼-tomme floppydiskdrev. Den indbyggede skærm viste 25 linjer med 80 tegn som grøn tekst. Den havde ingen mulighed for at vise pixelbaseret grafik.

Sådan var den første IBM PC udstyret: 

  • Mikroprocessoren var en 8-bit Intel 8088 på 4,77 megahertz.
  • Den havde intern 16-bit arkitektur. Den kunne bearbejde data fra 8 til 16 bit.
  • Den kunne udføre mellem 0,33 og 1 million instruktioner per sekund.
  • Den var opbygget af 29.000 transistorer på en enkelt chip.
  • Den var udstyret med 16 kilobyte RAM-hukommelse som arbejdslager.
  • Mikroprocessoren kunne maksimalt fysisk håndtere 1.048.576 byte.
  • Det permanente lager udgjordes af to floppydiske på hver blot 160.000 byte.

Til sammenligning har en højtydende PC i 2021 f.eks. disse data:

  • Mikroprocessoren kan være en Intel-kompatibel AMD Ryzen Threadripper 3990X på 4,35 gigahertz – med 912 gange så høj klokfrekvens som den første IBM PC.
  • Indadtil kan den håndtere datatyper fra 8 til 512 bit ad gangen i en enkelt instruktion.
  • Den kan udføre op til 3,1 millioner gange så mange instruktioner per sekund som Intel 8088’eren.
  • Den er opbygget af ca. 40 milliarder transistorer - det er 1,36 millioner gange så mange som i Intel 8088'erens mikrochip.
  • Ofte har en PC i 2021 16 gigabyte RAM-hukommelse. Det er 1 million gange så stor arbejdshukommelse som den første IBM PC.
  • Den kan maksimalt fysisk håndtere 137.438.953.472 byte - dvs. 128 gigabyte. Det er 131.072 gange så meget som 8088'eren. Men i princippet kan den adressere hele 2^64 byte, hvilket er 18.446.744.073.709.551.616 byte! Hvis det var muligt at sætte så meget hukommelse i en PC, ville RAM-modulerne fylde 134.217.728 gange så meget som i dag. Af hastigheds- og pladsmæssige grunde har man valgt at begrænse antallet af bit i den fysiske adresse til 37 - i stedet for 64. Der er dermed plads til fremtidige udvidelser af det fysiske adresserum, hvis hukommelse kommer til at til fylde væsentligt mindre per gigabyte.
  • Det permanente lager kan nu typisk være 1.000 gigabyte – eller 3,4 millioner gange mere end i den oprindelige IBM PC.

Hvad der også er værd at bemærke, er, at et program, der kan udskrive teksten ”Hej” på skærmen, på den oprindelige IBM PC kunne fylde mindre end 100 bytes.

Nu fylder et tilsvarende program i Windows 10 eller på en smartphone mere end 1 million bytes. Størrelsen er steget voldsomt pga. kompleksiteten i moderne softwarebiblioteksfunktioner til skærmkort og behandling af den grafiske brugergrænseflade, som man slet ikke havde dengang. Udskrift af tekst var tidligere meget, meget enklere.

Sådan mødte jeg computerens verden

Jeg stiftede første gang bekendtskab med computere i 1. g på Rødkilde Gymnasium i Vejle, som havde en minicomputer fra det danske computerfirma Regnecentralen, som fyldte så meget som et mandshøjt køleskab. Det var en tilpasset kopi af en Data General minicomputer. Den var udstyret med en elektrisk skrivemaskine af modellen Teletype, der kunne kommunikere serielt med 110 bit per sekund (ca. 12 tegn i sekundet), som stod i forbindelse med 16-bit computeren, der var udstyret med både hulstrimmellæser, strimmelhullemaskine og en stregkodekortlæser. Teletypen, som var uden skærm men med endeløst papir, blev benyttet til både at skrive til computeren og printe resultater. Men indlæsning af programmer foregik enten via hulstrimmel- eller stregkodekortlæseren.

Året efter anskaffede gymnasiet sig en RC 3600-computer så stor som to fuldhøjde køleskabe med to 8-tommer floppydiskdrev med hele 80 kilobyte kapacitet hver, 64 kilobyte magnetkernelager, en åben harddisk (i modsætning til de lukkede, lufttætte winchester-harddiske vi har anvendt i PC’er før SSD’ernes tid) på hele 1,2 megabyte permanent lager, som skulle deles blandt alle gymnasiet elever og lærere.

Der kunne desuden tilsluttes op til 8 skærmterminaler med serielle kommunikationsforbindelser på op til 1200 bit per sekund (133 tegn i sekundet) - heraf en enkelt Tektronix-grafikskærm - til den ”store” minicomputer, der både tilbød multitasking, timesharing og et flerbrugersystem med tvungen tidsdeling.

Men interproceskommunikationsmodellen i denne minicomputers styresystem var helt anderledes end i den senere PC-verden med DOS og Windows. DOS kunne f.eks. kun afvikle et enkelt program for en enkelt bruger ad gangen. RC 3600 var på ingen måde en personlig computer - den mindede i højere grad om en neddroslet såkaldt main frame-computer - de centraliserede computere som banker, forsikringsselskaber, teleselskaber og staten benyttede, som kunne have tusindevis af brugere.

I min gymnasietid videreudviklede jeg Regnecentralens tidlige Comal-system, der var et flerbrugertimesharingsystem, til et Comal 80-lignende system, som både var betydeligt hurtigere og mere avanceret. Dette programmeringssprog tilbød endda mulighed for let at programmere grafik til den grafiske Tektronix-skærm. Jeg fik tilmed tjansen at være daglig ansvarlig for driften af denne Regnecentralen-computer på gymnasiet.

Efter gymnasiet førte dette arbejde med Comal 80 til, at jeg kom til at arbejde med de nye mikrocomputere fra den amerikanske computerleverandør Commodore, der er ansvarlig for PET-, CBM-, Commodore 64-, Vic 20-, Commodore 128- og Amiga-modellerne, og var med til i Horsens at udvikle Comal-80-fortolkere med grafikmuligheder til nogle af disse.

Min første IBM PC

Via mit arbejde dengang som programmør kom jeg i 1983 til at arbejde med efterfølgeren til den første IBM PC – den såkaldte IBM PC/XT (Extended Technology). Det var i forbindelse med et udviklingsprojekt, som mit firma på daværende tidspunkt gennemførte på vegne af IBMs danske afdeling.

IBM PC/XT benyttede stadig en Intel 8088 mikroprocessor på 4,77 megahertz, men det permanente lager var blevet opgraderet til en rigtig harddisk – på hele 10 megabyte! Det er 62,5 gange så meget plads, som kunne være på en enkelt floppydisk dengang! En så kraftig PC med hele 128 kilobyte RAM-hukommelse kostede i datidens penge i omegnen af 60.000 kr.

Den havde tilstrækkelig stort lager til et softwareudviklingsprojekt med flere hundrede kildetekstfiler, objektfiler og en række hjælpeprogrammer samt DOS-styresystemet, der blev leveret på en enkelt 160 kilobyte floppydisk.

Til sammenligning optager styresystemet Windows 10 i året 2021 alene 15 gigabyte, når det er installeret på harddisken – 100.000 gange så meget som det gamle PC DOS.

Først i 1994 fik jeg selv min første IBM-kompatible PC – og året efter fik Internettet sit folkelige gennembrud i Danmark.

Klik herunder for at læse det danske lettilgængelige computermagasin Komputer for alles artikel om PC'ens 40-års jubilæum:

Med venlig hilsen

Lars Laursen, frivillig i PC-mødestedet.

Mød os på Internettet:

 

08-08-2021

Det har været undervejs i en årrække nu. Først introducerede Microsoft OneDrive. Derefter opfordredes brugerne til at lægge deres indstillinger i Windows ud i skyen, så de samme indstillinger kunne anvendes, uanset hvilken enhed du anvendte. Siden prøvede Microsoft at få alle og enhver med Windows 10 til at benytte OneDrive som deres standardlager – en kopi af alle dine egne filer ude "i skyen". Og Microsoft har undervejs udviklet deres datacenterudgave af Windows kaldt Microsoft Azure.

Det seneste år har alle skullet have en Microsoft-konto – ja, det var så godt som umuligt at installere Windows på en pc uden at have en Microsoft-konto. Med Windows 11 bliver det uomgængeligt. De seneste år har Microsoft endda gjort Microsoft Office-kontorpakken, Microsoft Edge og OneDrive tilgængelig på smartphones, tablets og pc’er med andre styresystemer.  

Coronanedlukningerne i 2020/21 med omfattende hjemmearbejde til følge har sparket til udviklingen. Kulminationen på alt dette er sket fra den 2. august 2021: Du kan nu afvikle selve Windows-styresystemet ”i skyen”.

Hvad betyder det?

Det vil sige, at du via en webbrowser som Microsoft Edge, Google Chrome eller Mozilla Firefox på enhver anden enhed – en pc, Mac, ChromeBook, Linux-pc eller tablet – kan arbejde med dine Windows-programmer, -filer og -projekter – uanset hvilken enhed du benytter. Du behøver ikke engang at have Windows på den enhed, du benytter!

Du er således ikke mere afhængig af at have en kraftig pc, for det hele streames til din enhed fra en server i et datacenter ude i skyen. Det koster dog et abonnement at benytte denne service. Microsoft Office er også en del af løsningen.

Vi havde først Microsoft Office 365, der stillede programmer som Word, Excel og PowerPoint til rådighed for brugerne via en abonnementsservice. Det blev omdøbt til Microsoft 365.

Windows som service (WaaS – Windows-as-a-Service) kommer under navnet Windows 365, som også kan omfatte Microsoft 365. Windows 365 er dermed Windows-styresystemet som abonnementsservice streamet fra skyen – Windows Cloud PC. Det er Windows 10 eller 11, som lægges oven på Azure Virtual Desktop.

Når Windows er streamet, er det eneste krav til en enhed, der skal benytte Windows, at den har en webbrowser og en hurtig internetforbindelse. Det er ikke længere vigtigt, hvilken enhed der benyttes. Det kan være en pc, en Mac, en iPad, en Android-tablet, en ChromeBook eller en Linux-pc. Og det er ligegyldigt, hvor stort et permanent lager, den har. Du behøver måske endda ikke i fremtiden at købe stadig kraftigere pc’er – for nu skal computerkraften ligge i datacenteret – og resultatet sendes (streames) via internetforbindelsen mellem din enhed og datacenteret.

For Microsoft kan levere det hele via deres abonnementsservice til Windows 365 (365 for 365 dage om året, hvor abonnementet løber). Du vælger selv, hvilke programmer der skal installeres via Microsoft Store – Microsofts program/app-butik – og hvor meget harddiskplads du ønsker.

Det koster selvfølgeligt noget at benytte Windows på denne måde. Til gengæld kan du have Windows med dig overalt, hvor du går – Windows-to-go så at sige – og på hvilken enhed du måtte ønske det. Du kan starte dit projekter på én enhed, arbejde videre med det på en anden og afslutte det på en tredje. Det hele er sømløst. Det er en virtuel pc i skyen – eller flere, hvis du skulle ønske det.

Hvordan tilgås Windows 365?

Windows 365 er tilgængelig på denne webadresse:

https://windows365.microsoft.com

Fordele og ulemper ved Windows 365

Som med så mange ting kan der være både fordele og ulemper. Tag et kig her.

Fordele:

  • Alle dine filer er altid sikkerhedskopieret.
  • Alle filer og programmer tilgængelig uanset, hvilken enhed du sidder ved/med.
  • Benytter du enheden til at se e-mail, gå på nettet og skrivning af breve – eller til kontorbrug – er dette sikkert den enkleste løsning.
  • Du har altid de seneste opdateringer til Windows og andre programmer.
  • Sikkerheden er i orden.
  • Al kompleksiteten ved computere overlader du til eksperterne i datacentrene – du bliver fri for bekymringer.

Ulemper:

  • Hvem kan ikke benytte denne tjeneste? Måske computerspillerne vil være utilfredse, mens mange andre vil finde den glimrende.
  • Du skal betale et årligt abonnement for Windows 365.
  • Har du intet Internet eller er internetforbindelsen nede, kan du slet ikke bruge pc’en til noget.

Hvor fører det alt sammen hen?

Fra og med 2. august 2021 har virksomheder i Danmark kunnet abonnere på Windows 365. Hvornår tjenesten bliver tilgængelig for private brugere, vides endnu ikke.

Fremtiden byder måske på, at du slet ikke mere skal købe en pc – du kan i stedet leje din pc med Windows, programmer og lager og betale en månedlig abonnementsydelse. Din internetforbindelse vil måske endda være inkluderet som en del af ydelsen.

Det virker, som om meget i computerindustrien gennem en årrække – bevidst eller ubevidst – har konvergeret hen imod, at alle computerrelaterede ting skal ske ”i skyen” – og ikke lokalt på din pc. Det er venligt og let for dig som bruger. Kompleksiteten bag det hele tager andre sig af.

Hvis vi går med på denne måde at benytte computere på, lægger vi også hver især vores magt over vore data over i centrale datacentre, som kæmpe IT-firmaer som Microsoft, Apple, Amazon Web Services (AWS) m.fl. står bag. Hvordan data behandles, vil blive skjult for os. Vi vil ikke mere vide, hvordan vores data gemmes, eller om andre kan kigge med i dem. Alt, hvad du foretager dig på den virtuelle pc i skyen, vil blive registreret centralt.

Hvad vil disse registrerede data blive brugt til?

  • Til at forbedre IT-firmaernes service?
  • Til at tilbyde dig mere målrettede tjenester?
  • Bliver det lettere for myndigheder at kigge med i dine filer og handlinger på pc’en?
  • Bliver ”computing” (pc-kapacitet) til en ”utility” (fornødenhed) ligesom rindende koldt og varmt vand, varme, elektricitet og internet?

Med venlig hilsen

Lars Laursen, frivillig i PC-mødestedet i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe.
Læs også vores blog om smartphones.

Kilder

 

08-08-2021

En særlig anvendelse af en pc er til brug for videoredigering. Jeg ved godt, at næppe nogen af PC-mødestedets gæster (højst 1 eller 2) redigerer video. Men med mellemrum får jeg forespørgsel om, hvordan en pc skal være udstyret for at være egnet til denne brug.

Jeg benytter selv en (ret dyr) bærbar pc til bl.a. videoredigering (se billedet) og har produceret flere korte videoer med den til PC-mødestedet. Er man villig til at investere i en stationær pc til videoredigering, kan man opnå endnu højere ydelse for de samme penge, som en bærbar pc koster. 

I 2013 og skrev jeg om emnet, men der er sket meget inden for pc-området siden da. Du kan læse en større artikel fra 2021 om emnet, som jeg har skrevet, ved at klikke herunder:

Hvordan skal en fremragende ny videoredigerings-pc være udstyret i 2021?

Med venlig hilsen

Lars Laursen, frivillig i PC-mødestedet
Læs også vores blog om smartphones
 

 

05-08-2021
Med den kommende Windows 11 bliver Internet Explorer fjernet. Det er meningen, at Microsofts browser Edge, der er meget lig Google Chrome, skal tage over.
 
En gæst havde en onsdag artiklen til højre fra Berlingske Tidende med i PC-mødestedet. Klik på billedet for at få den vist større.
 
Der er stadig noget, der kræver Internet Explorer i Windows og ikke noget andet. Det gælder en række ældre Wi-Fi-routere, som du kan have et eksemplar af derhjemme. Det kan være umuligt at tilgå administratordelen af routeren uden Internet Explorer. Her fungerer Google Chrome eller Firefox simpelthen ikke.
 
Men Microsoft har også tænkt på dette. Det er muligt at indstille Microsoft Edge-browseren til at opføre sig som Internet Explorer med en særlig indstilling. Så vi KAN godt undvære Internet Explorer helt.
 
Du spørger måske, hvorfor Microsoft i det hele taget opgiver Internet Explorer?
Det har sine særlige grunde. I World Wide Webs tidlige dage, da Netscape Navigator var den eneste webbrowser, ønskede Microsoft også at udvikle sin egen. Men i stedet for at følge de internationalt vedtagne standarder for HTML og Javascript ønskede Microsoft at gå deres sine veje og gøre tingene lidt anderledes - formodentligt for at binde webudviklere og internetbrugere til deres platform.
 
Endvidere gjorde var det på et tidspunkt oplagt at gøre Javascript (et programmeringssprog, der afvikles på websiden i din browser) så hurtigt og kraftfuldt, at udviklerne kunne køre rigtige programmer i det. Det lyder rigtigt dejligt.
 
Undtagen for Microsoft - for så vil man også kunne afvikle tekstbehandlings-, regnearks- og præsentationsprogrammer direkte i browseren. Det ville Microsoft ikke - de ønskede ikke konkurrenter til deres Microsoft Office-kontorpakke, som måske endda ville blive gratis at benytte.
 
Googles tiltag
Google ønskede netop at stille en sådan kontorpakke til rådighed via webben. Efter at have ventet i årevis på, at Microsoft fik taget sig sammen til at udvikle hurtig Javascript, besluttede Google selv at udvikle en browser med hurtig Javascript.
 
Det blev den danske afdeling af Google, der med dataloger uddannet fra Århus Universitet, som udviklede en hurtigt "motor" til afvikling af Javascript - mere end 10 gange hurtigere end Microsofts i Internet Explorer. Dermed kom både browseren Google Chrome og Google Docs (en gratis webbaseret kontorpakke) til verden.
 
Du kan finde Google Docs på dansk her.
 
Google har pushet hårdt på for at få udbredt Google Chrome-browseren, der ligesom Mozilla Firefox overholder de internationalt vedtagne W3C-anbefalinger for fortolkning af både HTML og Javascript.
 
Dødsstødet for Internet Explorer
Internet Explorer har også gennem alle årene været berygtet for at være hackernes yndlingsoffer, idet browseren var udstyret med faciliteter, der så rigtigt smarte og gode ud, men som gav mange og nemme adgange til at slippe noget ind på brugerens pc - noget som denne ikke ønskede. Den var eklatant usikker. Det er der dog blevet rettet meget op på siden.
 
Nu om dage vises kun en mindre del af brugernes websider i Internet Explorer. Internet Explorer er desuden udkommet i en række udgaver med lidt forskellige fortolkninger af både HTML-sproget og Javascript.
 
Det har betydet, at webudviklerne blev trætte af Microsoft og til sidst ikke ville tilpasse websteder til de forskellige udgaver af Internet Explorer, men kun til standardfortolkningen af websider, som Google Chrome og Firefox overholder.
 
Dermed var der med tiden færre og færre websteder, der kunne vises korrekt i Internet Explorer. Og dødsstødet kom, da Google indførte et særligt tiltag på deres tjeneste YouTube, så videoer tog 10 sekunder længere om at begynde afspilning, når det er Internet Explorer, der anvendes, fremfor Google Chrome.
 
Microsoft kastede så håndklædet i ringen. Det medførte, at Microsoft nu gik over til at benytte den samme "motor" til rendering og visning af websider og kørsel af Javascript i Edge som browseren Google Chrome.
 
Situationen nu
Dermed er der reelt ikke nogen forskel mellem de to browsere - bortset fra, at Edge også kan vise de gamle websider, der kun kan vises med Internet Explorer, rigtigt. Det kan Google Chrome og Firefox ikke.
 
For få år siden overgav Microsoft sig og udgav en gratis webbaseret udgave af deres Office-pakke. Mange studerende kender til den, da den stilles til rådighed af videregående uddannelsesinstitutioner.
 
Du kan også benytte den, hvis du vil. Den findes på dansk her.
 
Med venlig hilsen
 
Lars Laursen, frivillig i PC-mødestedet i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe.
Se også vores blog om smartphones.