PC-mødestedets blog om smartphones

26-06-2022

Som senior har du måske tænkt over, om du kan bruge din smartphone til mere end blot at ringe og sende SMS’er med. Du er uden tvivl vokset op med, at man gør tingene på en bestemt måde – uden at være klar over, at du med ny teknik som smartphones kan gøre en del ting på en helt anden måde, som de fleste end ikke har fantasi til at forestille sig.

Og disse alternative måder kan lette din hverdag en hel del. Faktisk er din smartphone en elektronisk eller digital schweizerkniv med mange små og nyttige redskaber – og så er den endda lige ved hånden!

Et eksempel: Hvordan finder du ud af, hvilket herresæde der lægger kulisser til den velkendte og prisbelønnede britiske tv- og filmserie om Downtown Abbey? Til venstre kan du se skuespillerne foran herresædet fra plakaten for filmen fra 2022. Kan du alene ud fra dette billede finde ud af navnet på det herresæde, der lægger kulisser til? Hvis ikke, så læs længere nede under punktet "Hvad er det?" for at opdage en måde at finde ud af det på.  

Her er nogle eksempler på anvendelser af smartphones, der er ukendte for mange:

  • Et forstørrelsesglas. Få forstørret noget, der står med småt. Åbn Kamera-appen, og ret din mobiltelefons kamera mod det, du ikke kan se tydeligt, og skub fingrene fra hinanden på skærmen, så du får den rette forstørrelse. Voila! Så kan du se det tydeligt! På denne måde har du altid et forstørrelsesglas på dig. Hvis du ryster på hånden, så tag et billede af emnet først og forstør det så bagefter i ro og mag i Fotos-appen.

  • Et spejl. Sidder håret ikke rigtigt? Er makeuppen rigtig? Er der en plet i ansigtet? Mangler du et spejl at se det i? Så brug selfie-kameraet på din smartphone til at se dig selv. Her ser du dig selv spejlvendt ligesom i et rigtigt spejl! Og så kan du endda forstørre billedet ved at skubbe fingrene fra hinanden – noget du ikke kan gøre med et almindeligt spejl!

  • Er du nærsynet? Kan du ikke se bussens nummer? Du kan rette smartphonens kamera mod noget længere væk, der står uskarpt for dine øjne, zoome ind og alligevel se det tydeligt på skærmen (som er tæt på dine øjne) – på trods af din nærsynethed!

  • Har du ikke papir og blyant ved hånden? Så tag et foto af det med smartphonen af det, der skal skrives ned! Også hvis det vises på en PC-skærm! Har du lige fundet det produkt på nettet, du ønsker at købe, men vil købe det i en rigtig fysisk butik? Så tag et billede af tingen på skærmen – inklusive produktnummer og pris! Så kan du nemt vise ekspedienten i butikken, hvilket produkt du ønsker. Du kan også tage et foto af en vare i en butik, du gerne vil købe på et senere tidspunkt - eller vil vise en anden senere. Husk: du kan altid forstørre billedet ved at skubbe fingrene fra hinanden på skærmen, før du tager fotografiet.

  • Oplys et telefonnummer til en anden via telefonen. Skal du afgive oplysninger om en persons telefonnummer til en anden? Så del kontaktoplysningerne direkte fra din telefonbog per SMS til den anden person. Det er meget lettere – og uden stavefejl! Modtageren kan uden videre lægge personens oplysninger fra SMS’en ind i sin kontaktbog på sin egen telefon! Der er således ikke brug for at skrive noget ned først og så skrive det ind i telefonens kontaktbog. Det hele klares digitalt.

  • Mangler du lys fra en lommelygte? Brug smartphonens blitz som lommelygte – også når du skal finde et nøglehul i døren i mørket. Eller hvis strømmen går om aftenen eller natten, kan du gå ud til HPFI-skabet og slå relægruppen til i kamerablitzens lys! Det er da smart!

  • Har du det svært med skilte og tekster i udlandet? Er du i udlandet og gerne vil forstå teksten på et skilt, menukortet, toiletdøren, parkeringsskiltet, bynavne skrevet med andre alfabeter eller tekst på (mad)varer i butikker? Så benyt enten Google Oversæt- eller Apples Oversæt-app til at vise oversættelsen live på kameraet – in situ! Se billedet øverst til venstre med eksempler på appens anvendelse. Læs også en artikel om Google Oversæt her.

  • Før en samtale med en udlænding. Med Google Oversæt-appen kan du endda føre en talt samtale med en udlænding, der taler et andet sprog, som du ikke forstår. Så ser du den transskriberede samtale mellem jer – oversat på skærmen – og kan endda få den oplæst! Og vice versa, så den anden kan forstå dig på vedkommendes eget sprog! Det er næsten en universel oversætter, der kan 108 sprog.

  • Notér! Får du en god idé? Oplyses du om noget, der skal skrives ned, men du har ikke din notesbog med dig? Så skriv det ned i Noter-appen på din smartphone, mens du husker det!

  • Skan et dokument og send det. Har du brug for at sende et trykt eller håndskrevet dokument på 1 eller flere sider til en virksomhed eller myndighed – og du har ingen scanner eller forstår ikke at benytte din egen multifunktionsprinter til det? Så benyt en scanner-app fra app-butikken eller den indbyggede skanner-funktion i Noter-appen på iPhone eller i Google Drev på Android-telefonen til det. Du kan endda udfylde skemaer og signere med din (håndskrevne) underskrift via den berøringsfølsomme skærm og til sidst sende det til modtageren per e-mail. Det er så meget lettere end at benytte en traditionel scanner!

  • Skal du betale et girokort men har svært ved at indtaste tallene på kortet? Så benyt BS-betalingsservice-appen, som via mobiltelefonens kamera optisk kan aflæse tallene. Så er det slut med at være bange for at skrive forkert. Du kan endda tilmelde giroindbetalingskortet til betalingsservice i samme omgang, så du slipper for at skulle skanne flere fysiske indbetalingskort ind fra den virksomhed fremover!

  • Betal girokort via din mobilbank via optisk læsning af tallene. Nogle mobilbank-apps tillader det samme som nævnt herover, når du skal betale et fysisk indbetalingskort - f.eks. Danske Banks mobilbank-app.

  • Hvad er det? Hvis du ser et billede af en kendt bygning, en fugl eller en plante, som du ikke selv kender, kan du åbne Google-appen på din telefon, vælge Google Lens-funktionen og tage et billede af det, og så vil Google vise noget der ligner blandt alle de billeder, som Googles søgemaskine har indsamlet fra alverdens websteder. Du kan få at vide præcist, hvilket bygningsværk, slot, dyr, fugl eller plante, der er tale om – eller i hvert fald noget der ligner! F.eks. benyttes et bestemt herresæde i England i tv-serien og filmene om det populære Downton Abbey - men hvilket herresæde er det egentligt, der benyttes? Tag et billede af det med Google Lens fra tv-skærmen, filmplakaten eller omtalen i et blad, eller søg efter "downton abbey" på Google, find plakaten for den seneste 2022-film, gem plakaten blandt dine egne fotos, vælg billedet til brug med Google Lens ved at trykke på kamerasymbolet, skær billedet til, så skuespillerne ikke ses, men kun en del af bygningen uden mennesker, og lad Google Lens finde det på nettet! Så enkelt kan det gøres! 

  • Hvilket musikstykke er det? Du hører noget musik lige nu – i radioen, på tv, i det offentlige rum. Men hvilket musikstykke er det, og hvilken kunstner spiller det? Det er slut med ikke at vide, hvilken musik der spilles. Hvis der spilles musik ved en begravelse/bisættelse eller CD-musik ved en offentlig koncert/fremførelse, på en café eller restaurant - i Danmark eller udlandet, kan du ved at have installeret den gratis app Shazam efter få sekunders lytning nøjagtigt få at vide, hvilket stykke musik, og endda hvilken indspilning af den, der er tale om. Appen kan endda henvise dig til at høre det igen på YouTube eller vise i telefonens musikbutik, hvor du selv kan erhverve musikstykket, så du kan afspille det enten via telefonen eller trådløst via Bluetooth på dine Bluetooth-højttalere eller dit Bluetooth-kapable stereoanlæg.   

  • Jeg kan synge lidt af sangteksten eller nynne omkvædet, men hvilken sang er det? Og hvem er komponisten egentligt? Med appen Google Assistent, som allerede findes på Android-telefoner og kan downloades gratis til iPhone, kan du enten nynne en sang eller synge lidt af teksten, så finder Google ud af, hvilken sang eller melodi det er. Den viser endda, hvor du kan lytte til den eller købe adgang til at høre den. Og iøvrigt forstår Google Assistent også dansk! Læs mere om tjenesten på dansk her.

Er det ikke fantastisk?

Med venlig hilsen

Lars Laursen, frivillig i PC-mødestedet.

Mød PC-mødestedet på Internettet

PC-mødestedet er en datastue for alle seniorer, efterlønsmodtagere og førtidspensionister i Gladsaxe Kommune og omegn. Du kan komme lige ind fra gaden, når vi holder åbent om onsdagen mellem kl. 13 og 16. Det er gratis, og der er intet kontingent. Medbring blot din egen PC, Mac, smartphone eller tablet.

Undertiden afholder vi også små seminarer. Har du ikke selv PC-udstyr med, har vi en enkelt stationær PC udstyret med det nye Windows 11 i rummet til fri afbenyttelse.

Mød PC-mødestedet i den fysiske verden

PC-mødestedet holder til i lokale 3 om onsdagen kl. 13-16 i: 

Aktivitetshuset Seniorklubberne i Høje Gladsaxe
Høje Gladsaxe Torv 2H
 (bagved centret)
2860 Søborg

Stoppesteder og parkering ved Seniorklubberne

Se på et kort, hvor Seniorklubberne holder til, se busser, busstoppesteder samt parkeringspladser her.

 

26-06-2022

Før smartphones kom til verden, levede vi med mobiltelefoner efter GSM-standarden (den første mobilstandard med digital transmission af samrtaler og data - som kom efter NMT - Nordisk MobilTelefoni - også siden kaldet 1. generation), der havde et fysisk trykknaptastatur.

Dengang handlede det for flere mobiltelefonfabrikater - bl.a. finske Nokia, som var kæmpe store og dominerende på mobilmarkedet - om at skabe den telefon, der fyldte mindst i hånden. Nogle telefoner var så små, at det begyndte at knibe med at trykke på de små fysiske taster. 

Da vi gik over til 3G-teknologien (3. generations mobiltelefoni), der bl.a. gjorde det muligt for de samtalende at se hinanden på video via telefonens skærm, og havde betydeligt højere datatransmissionshastighed end under GSM-standarden (2. generations mobiltelefoni), skiftede tingene en smule. Telefonen måtte have en vis størrelse for, at det overhovedet var muligt vise en live videotransmission.      

Da Apples første iPhone-model som en bombe blev præsenteret af Steve Jobs på Macworld Conference & Expo den 7. januar 2007, var telefonen fysisk betydeligt større end nogen anden mobiltelefon på markedet - og den var også langt dyrere.

Desuden var den udstyret med disse indbyggede 16 apps – eller funktioner - om du vil:

  1. Telefon
  2. Beskeder
  3. Safari (webbrowser)
  4. Kalender
  5. Kamera
  6. Fotos
  7. YouTube
  8. iPod (musikafspiller)
  9. Mail
  10. Noter
  11. Kort (en GPS-app, der guider dig frem til en adresse)
  12. Vejr
  13. Aktier
  14. Ur
  15. Lommeregner
  16. Indstillinger

Hvis du har tid og lyst, så se selv tidligere leder af Apple, Steve Jobs’, præsentere den allerførste smartphone uden et fysisk tastatur med en skærm, der fyldte det meste af apparatets flade herunder. Det handlede i høj grad om at redefinere, hvad en mobiltelefon var for noget, at gøre den let og intuitiv at bruge:  

Video: Steve Jobs' 80-minutter lange tale med præsentation af den oprindelige iPhone ved MacWorld Conference & Expo i 2007

Hvorfor skal en telefon overhovedet have mange funktioner?

Jeg har mødt en del mennesker i tidens løb (især ældre), der ikke havde noget ønske om, at deres mobiltelefon skulle kunne andet end at ringe – de ønskede ikke engang SMS’er. Hvis de kunne slippe for SMS’er og kamera, ville de havde været helt tilfredse. Faktisk ønskede de en mobil fastnettelefon, som de kunne have i lommen eller tasken – hverken mere eller mindre.  

På den første iPhone-model, der udkom 29. juni 2007, var det ikke muligt at benytte mere end de ovennævnte 16 forudinstallerede funktioner, som blev kaldt for apps.

Ordet app er en forkortelse af det engelske ord application, der på dansk måske bedst kan oversættes til brugerprogram – i modsætning til styresystemets hjælpeprogrammer (utility programs) og udviklingsværktøjer. Men der var et stort ønske blandt programudviklingsfolk for at få mulighed for selv at installere egenudviklede apps på den – altså andre end Apples egne programmer.

Før der overhovedet var noget, der lignede det nuværende allestedsnærværende smartphone-koncept, markedsførte den finske mobiltelefongigant Nokia fra 1996 og frem til 2007 fem modeller af noget, der også kan kaldes smartphones – deres Nokia Communicator-modeller.

Min bror havde dengang købt sig sådan én og viste mig den ved en lejlighed, hvor vi mødtes. Den var en klaptelefon, men i modsætning til andre klaptelefoner skulle den åbnes på langs, så den blev dobbelt så stor med en skærm, der fyldte telefonen i det meste af dens længde på den ene halvdel, mens den anden halvdel var et fuldt trykknaptastatur i hele telefonens længde – altså ikke noget med noget skærmtastatur!

Min bror viste mig, at den kørte en udgave af det gratis styresystem Linux. Det var altså umiddelbart et tekstbaseret miljø med en såkaldt shell (kommandofortolker) ligesom på en DOS-computer – dog med mulighed for programmer med grafisk brugergrænseflade.

Ja, apropos programmer, min bror fortalte mig, at man kan køre lige det program, man måtte ønske – ulig trykknapmobiltelefoner før da.

Jeg spurgte ham så, hvilke programmer han havde installeret på den.

Han svarede, ja jo, han ikke andre end dem, der fulgte med, for han vidste i grunden ikke, hvor han kunne downloade programmer til Communicatoren. Så selvom den i princippet kunne bringes til at køre alt muligt, var det ikke muligt at få den til at køre noget – medmindre man som min bror sagde, ”Et firma kan lade udvikle f.eks. et ordrebestillingssystem, som salgsmedarbejderne kunne have installeret på deres Communicator, når de var ude at besøge kunder. Så kunne de indtaste modtagne ordrer, så de gik lige ind i firmaets kunde- og ordredatabase - trådløst via det mobile Internet. Det var da rigtigt smart!”

Jeg syntes dengang, at værdien af sådan en Nokia Communicator for mange privatpersoner nok var af begrænset betydning, når der nu ikke var en nem måde at finde, købe og installere færdigt udviklede programmer – og som ville interessere almindelige privatpersoner.

Det kom mig siden for øre, at medarbejdere hos Nokia gentagne gange havde appelleret til og tryglet Nokias ledelse om at tilbyde programmer til firmaets Communicator-modeller. Men det var ledelsen ikke lydhør over for, for som ledelsen sagde, ”Nokia er ikke softwareudvikler og heller ikke i softwaresalgsbranchen. Det kan der ikke blive tale om.”

Altså: skomager, bliv ved din læst, synes holdningen at have været. Og det er en af Nokias største fejltagelser overhovedet.

Da iPhonen kom frem, kunne Nokias ledelse ikke i deres vildeste fantasi forestille sig, at noget menneske ville bruge flere tusinde kroner på en telefon?!? Hvabehar?

Den kunne umuligt blive en succes, så de ville ikke selv arbejde på at udvikle en konkurrerende smartphone efter det nye koncept med berøringsfølsom skærm og skærmtastatur - og den beslutning var nok Nokias allerstørste fejl overhovedet! 

Nu om dage er Nokia blot en skygge af sin fordums storhed med hensyn til udvikling af mobiltelefoner og markedsandel. Firmaet er dog stadig en af de fire store globale mobiltelefoniinfrastrukturleverandører (sammen med svenske Ericsson, kinesiske Huawei og amerikanske Motorola).

Introduktion af en app-butik

I juli 2008 lancerede Apple derfor sin App Store – en app-butik til iPhone, hvor andre udviklere kunne sætte deres apps til salg og lade brugerne downloade dem – og telefonmarkedet har ikke været det samme siden.

I 2022 er der ca. 6,5 milliarder smartphone- og 1,14 milliarder tablet-brugere verden over – ifølge Statista.

Apples App Store har her i 2022 ca. 1,96 millioner apps, som kan være gratis, købes eller med i-app-køb og så installeres (og opdateres), så der er noget for næsten enhver smag. Der kan være mange leverandører til apps med lignende funktioner, hvilket er med til at få tallet til at se så stort ud.

Til den konkurrerende mobilplatform Android fra Google er der hele 2,87 millioner apps tilgængelig i Googles app-butik Play Butik.

På grund af de seneste 3 års amerikanske embargo mod den kinesiske mobiltelefonleverandør, Huawei, har firmaet været nødt til at afstå fra at benytte den tidligere anvendte Android-platform, og opbygge sin helt egen platform ud fra mobilstyresystemet Open Android, hvorfra en bruger dog ikke kan downloade apps fra Googles Play Butik. Huawei har derfor været nødt til at skabe deres egen app-butik, som kaldes Huawei App Gallery, der i 2022 har omkring 200.000 apps tilgængelig.

Alle disse apps til blot et enkelt apparat?

Ingen kan overskue alle disse apps. Hvilke skal man vælge?

Hvis der ikke havde været app-butikker på smartphones, ville vi i dag have haft et antal små elektroniske ting og dimser i lommen, tasken eller bilen, når vi er på farten. Det kunne have været:

  1. En mobiltelefon til telefoni og SMS (det kan en smartphone)
  2. En GPS-vejviser (det kan en smartphone)
  3. Et kompakt kamera (indbygget i en smartphone)
  4. Et (smart)armbåndsur (en smartphone viser klokken)
  5. Et stopur (indbygget i smartphonens ur-app)
  6. En skridttæller (kan fås til eller er indbygget i en smartphone)
  7. En blodtryksmåler (blodtryk kan registreres af en smartphone)
  8. En håndholdt spillekonsol som Gameboy og Nintendo Switch (en smartphone kan spille en ½ million forskellige spil)
  9. Et kompas (indbygget i en smartphone)
  10. Et vaterpas (indbygget i en smartphone)
  11. En USB-nøgle (indbygget i en smartphone)
  12. En MP3-afspiller (indbygget eller kan installeres på en smartphone)
  13. En e-mail-klient (indbygget i en smartphone)
  14. En lommelygte (indbygget i en smartphone)
  15. En tommestok eller et målebånd (der er apps til smartphones, der kan benyttes til dette via kameraet)
  16. En NemID-nøgleviser eller MitID-kodeviser, der også kan benyttes som nøglering (NemID- og MitID-appen til smartphone. Dog kan smartphones ikke benyttes til at samle fysiske nøgler i en ring men derimod adgangskoder!)
  17. Et kørekort (digital kørekort-app til smartphone)
  18. Et sundhedskort (digital sundhedskort-app til smartphone)
  19. Et medicinkort (digital medicinkort-app til smartphone)
  20. En papir-time manager/kalender (kalender-app til smartphone)

Og mange af disse apparater ville have Wi-Fi; berøringsfølsom skærm; og MEMS-chips, så de kan orientere sig rumligt.

Hvert firma bag disse apparater ville være nødt til at have produktionsfaciliteter, en udviklingsafdeling og en salgsorganisation, der kan skalere salget op til hele verden. Desuden ville firmaerne bag hvert halve eller hele år udgive en opgraderet model af deres produkter. Du ville skulle opgradere softwaren i den med mellemrum – hvis du da ikke i stedet ville blive nødt til at købe en helt ny model.

Når forbrugerne på et tidspunkt ville komme til at mene, at det er alt for uoverskueligt med de mange apparater og dimser, ville der måske opstå en konsolidering og fusioner i småapparatbranchen med henblik på at samle flere og flere funktioner i det samme apparat. Og det er jo allerede sket i smartphones, som er blevet videreudviklet med nye indre funktioner, der gør den anvendelige til helt nye ting, som intet menneske havde forudset.

Følgen for de personer, der kunne have arbejdet med at få multinationale virksomheder, verdensomspændende produktionsfaciliteter og salg op at stå, er, at de i stedet nærmest kan sidde derhjemme i egen villa – eventuelt i samarbejde med blot en håndfuld andre personer – og udvikle og vedligeholde apps, der kan de funktioner, de ellers ville have skabt og solgt i et stort firma – og det til en meget lavere pris for aftagerne. En del app-firmaer har dog mange flere end blot en håndfuld ansatte.

I virkeligheden er smartphonen et multifunktionsapparat.

Kender vi multifunktionsapparater andre steder fra?

Schweizerkniven

Du har sikkert hørt om de for spejdere og andre raske drenge så kendte schweizerknive med de mange funktioner. En omfangsrig og dyr (2.300-3.000 kr.) schweizerkniv kan have:

  1. Et stort knivsblad
  2. Et lille knivsblad
  3. En proptrækker
  4. En dåseåbner med
  5. — en lille skruetrækker
  6. En flaskeåbner med
  7. — en større skruetrækker
  8. — en afisolerer
  9. En håndrival, dyknagle
  10. En nøglering
  11. En pincet
  12. En tandstik
  13. Saks
  14. En krog til flere formål
  15. En træsav
  16. En fiskekniv med
  17. — en krogløsner
  18. — en lineal i cm
  19. — en lineal i tommer
  20. Neglefil med
  21. — en metalfil
  22. — en neglerenser
  23. — en metalsav
  24. En fin skruetrækker
  25. En mejsel
  26. En tang med
  27. — en knivtang
  28. — en kabelskotang
  29. En stjerneskruetrækker
  30. Et forstørrelsesglas
  31. En kuglepen med blæk under tryk
  32. Et værktøj i rustfrit stål til udtrækning af stifter
  33. En miniskruetrækker

Se produktionen af schweitzerknive hos Victorinox Swiss Army Knife i denne 4-minutter lange engelsksprogede video her.

En schweitzerkniv som vist herover kan koste €300-400 svarende til 2.300-4.000 kr. – ikke ulig prisen for en smartphone.

En smartphone med en app-butik svarer i alsidighed til en schweizerkniv gange 10.000 – blot i en digital udgave.

Det er da fuldstændigt fantastisk, ikke sandt?

Med venlig hilsen

Lars Laursen, frivillig i PC-mødestedet.

Mød PC-mødestedet på Internettet

PC-mødestedet er en datastue for alle seniorer, efterlønsmodtagere og førtidspensionister i Gladsaxe Kommune og omegn. Du kan komme lige ind fra gaden, når vi holder åbent om onsdagen mellem kl. 13 og 16. Det er gratis, og der er intet kontingent. Medbring blot din egen PC, Mac, smartphone eller tablet.

Undertiden afholder vi også små seminarer. Har du ikke selv PC-udstyr med, har vi en enkelt stationær PC udstyret med det nye Windows 11 i rummet til fri afbenyttelse.

Mød PC-mødestedet i den fysiske verden

PC-mødestedet holder til i lokale 3 om onsdagen kl. 13-16 i: 

Aktivitetshuset Seniorklubberne i Høje Gladsaxe
Høje Gladsaxe Torv 2H 
(bagved centret)
2860 Søborg

Stoppesteder og parkering ved Seniorklubberne

Se på et kort, hvor Seniorklubberne holder til, se busser, busstoppesteder samt parkeringspladser her.

 

14-06-2022

Mange af os har det samme teleselskab til mobiltelefoni, som vi har haft fastnettelefoni hos gennem tiderne. Måske har du ikke mere en fastnettelefon, men har skiftet den ud til fordel for udelukkende at benytte mobiltelefonen.

Så er du ikke alene!

Ifølge tal fra Danmarks Statistik fra 2019 har ca. 96 procent af alle danske husstande mobiltelefoni, mens blot 15 procent har fastnettelefoni.

Herover: Dette farvestrålende kort viser, hvordan dækningen er for mobiltelefoni på en bestemt adresse. Klik på det for at få det vist større.

Men dermed er der undertiden opstået nye problemer:

  • Oplever du dårlig mobiltelefoniforbindelse i dit hjem?
  • Er du ofte nødt til at gå udendørs for at tale i mobiltelefon?
  • Bliver dine opkald og samtaler af og til afbrudt - tilsyneladende uden grund?
  • Lyder den andens stemme undertiden mærkelig, som om mobilforbindelsen ikke rigtigt fungerer?
  • Fortæller familie, venner og kontakter, at de ikke har kunnet komme i kontakt med dig per telefon, selvom telefonen har været tændt, og du har været tilgængelig?
  • Har du ikke dette problem derhjemme men derimod i dit sommerhus eller steder, hvor du kommer ofte?

Der er mere end én løsning på disse problemer.

Antennen er måske ikke god nok i mobiltelefonen

De første GSM-mobiltelefoner i 90’erne havde ydre antenner og havde fremragende mobilforbindelse. Det skyldtes dels, at en ydre antenne er uforstyrret af mobiltelefonens indre dele – der var intet i telefonen selv, der skærmer signalet – dels at GSM-nettet benytter et mere murgennemtrængende frekvensområde end de nyere telefoner med 3G-, 4G- eller 5G-teknologi.

Nu om dage har alle mobiltelefoner uden undtagelse indre antenner, som ikke kan ses ude fra. Det har desværre også betydet, at visse telefonfabrikanter har leveret mobiltelefoner med ringere sende/modtagekvalitet end telefoner med en ydre antenne.

Hvilken mobiltelefon, du benytter, kan derfor have indflydelse på kvaliteten af signalet. F.eks. var Apples iPhones i en årrække berygtede for at have den dårligste sende/modtagekvalitet blandt alle markedets telefoner.

Du kan læse mere om kvaliteten af en række smartphones' antenner her:

For en del år siden talte man desuden en del om strålingen fra mobiltelefoner, som måske kunne være farlig for brugeren. Du har muligvis selv oplevet, at din øreflip undertiden blev meget varm, når du førte en (længere) samtale. I pressen blev der skrevet, at strålingen måske kunne være kræftfremkaldende, men problemet var måske snarere, at øret var ved at blive kogt ganske svagt, ligesom fødevarer i en mikrobølgeovn – hvilket jo ikke lyder så rart. Hvis det sker, så er man dead meat, som man siger på engelsk!

Men hvor meget det i praksis har på sig, ved man ikke rigtigt. Den frekvens, som mikrobølgeovne benytter, er ca. 2,4 GHz (det samme som de 2,4 GHz i Wi-Fi-standarderne!). Man har dog ikke påvist nye mærkelige symptomer i sygdomsstatistikkerne. Men måske har mobilstrålingen en virkning på bestanden af bier og andre insekter? Eller måske er problemet et andet?

Før Guglielmo Marconi opdagede en anvendelse af elektromagnetismen i form af telegrafien, var atmosfæren her på kloden nærmest fri for radiobølger i de frekvensområder, som mennesket nu benytter.

Marconi opdagede at udsendte radiobølger tilsyneladende kunne gå gennem bjergmassiver og endda kunne modtages på den anden side af kloden. Jordens ionosfære forklarede især det sidste (men i virkeligheden begge) fænomener.  

Klodens ionosfære beskytter bl.a. mod røntgen- og gammastråling, der kan være dødelig for de levende skabninger her. Der findes himmellegemer derude i det ydre rum, der kan udsende meget kraftige udbrud af den form for stråling – det være sig kvasarer; galaksers jets; sammensmeltende neutronstjerner og sorte huller; stof, der accelererer med relativistiske nærlyshastigheder omkring supertunge legemer; eller himmellegemer, der – når de har den rigtige retning – udsender en kolossal mængde stråling i retning af vores planetariske hjem.

Frekvenser for mobile tjenester

Dog er strålingen fra mobiltelefonien og Wi-Fi er af en meget mindre størrelsesorden. Men kan det være, at strålingen påvirker hjerne og andre organer i legemet? Ligesom i mikrobølgeovnen anslår den elektromagnetiske stråling i frekvensområdet molekyler i legemets celler og organer, som måske får dem til at fungere mindre end optimalt eller overbelaster dem.

Se her, hvilke frekvensområder, der benyttes i Danmark:

  • GSM/2G: 900 og 1800 MHz.

  • 3G: 900 og 2100 MHz.

  • 4G: 800, 1800 og 2600 MHz.

  • 5G: I Europa er 700 MHz-, 3,5 GHz- og 26 GHz-frekvensbåndene identificeret som pionerbånd for 5G. Det forventes, at der på globalt plan vil blive identificeret yderligere frekvensbånd over 20 GHz. Specifikt gælder det frekvensbåndene omkring 26 GHz, 40 GHz og 66 GHz. I år 2022 gælder disse frekvenser for de tre danske mobilnetværk.

Herunder ses de 5G-frekvenser, som enten er taget i brug, eller som vil blive brugt i Danmark i fremtiden. Derudover kan du se, hvilken kapacitet hvert teleselskab har til rådighed på de forskellige frekvensbånd (angivet i MHz).

Frekvensbånd

3

TDC

Telia/Telenor

700 MHz (703-733, 758-788 og 738-758 MHz)

Siden december 2020 (2 x 10 MHz)

Siden august 2020 (2 x 15 MHz + 20 MHz)

I fremtiden (2 x 5 MHz)

1.500 MHz (1.427-1.517 MHz)

 

I fremtiden (45 MHz)

I fremtiden (45 MHz)

1.800 MHz (1.720,1-1.785 + 1.815,1-

1.880 MHz)

Siden december 2020

 

Siden 2021/2022

2.100 MHz (1.920-1.980 MHz og 2.110-2.170 MHz)

I fremtiden (2 x 20 MHz)

I fremtiden (2 x 20 MHz)

I fremtiden (2 x 20 MHz)

2.300 MHz (2.300-2.400 MHz)

 

I fremtiden (100 MHz)

 

3.500 MHz (3.410-3.800 MHz)

Siden sommer 2021 (120 MHz)

Siden december 2019 (pilotprojekt)/august 2020 (130 MHz)

Siden september 2020 (140 MHz)

26 GHz (24,65-27,5 GHz)

I fremtiden (1.000 MHz)

Siden efteråret 2021 (1.250 MHz)

I fremtiden (600 MHz)


Frekvensbåndene 700 MHz, 1.800 MHz og 3.500 MHz er de tre primære frekvensbånd, som de danske teleselskaber indtil videre har baseret 5G-udrulningen på.

I Danmark er det 26 GHz, som vil blive brugt inden for det såkaldte andet frekvensområde, der er bedre kendt som mmWave – millimetermikrobølger. Alle teleselskaber, der driver eget netværk, har erhvervet det lynhurtige 5G-frekvensbånd. TDC tog som det første teleselskab 26 GHz i brug i slutningen af 2021.

Generelt gælder det, at jo højere frekvens, jo mindre murgennemtrængende er signalet.

Der forventes også stadigt flere internetopkoblede apparater tilsluttet det mobile bredbånd – ikke kun mobiltelefoner men alt muligt (intelligent) udstyr – de såkaldte IoT-enheder – og dermed skal der opstilles endnu flere sende/modtagemaster for at have kapacitet nok til at servicere dem alle, men det betyder også lavere sende/modtagestyrke for de enkelte master og enheder, fordi de står tættere på apparaterne og ikke skal forstyrre hinanden.

Hvordan ligger de mobile frekvenser i forhold til Wi-Fi-frekvenserne?

Til sammenligning benytter dit internet i dit hjem via Wi-Fi disse frekvensbånd:

  • Et område omkring 2,4 GHz med en række frekvenser.

  • Et andet område omkring 5 GHz, som er godt, hvis du bor i en boligblok med mange naboer lige i nærheden. Så kan du få en frekvens helt for dig selv uden interferens fra nabolejlighederne – og dermed en uforstyrret og hurtigere internetforbindelse. Til gengæld er signalet fra din router ikke så gennemtrængende over for væggene i dit hjem. Det svækker forbindelsen mere end for 2,4 GHz-signalerne.

Lider du af elektrostress?

Det er dejligt, at dine internetkapable apparater kan være trådløse, så du slipper for nogle af kablerne – men der betales en vis pris i forhold til legemets udsættelse for elektromagnetisk radiostråling og dens virkning i det. Hvis du benytter et ethernetkabel fra din router til din PC, slipper du for strålingen – og du opnår endda endnu hurtigere internetkommunikation via din router med det samme internetabonnement!

Hvis du vil undersøge virkningen af radiostrålingen fra mobiltelefoni og Wi-Fi på dit eget sind, sjæl og krop, kan du gøre følgende eksperiment:

Før du går i seng om aftenen, sluk da for Wi-Fi-routeren, sæt din mobiltelefon i flytilstand eller uforstyrret nattemodus, og sluk også for din eventuelle trådløse, fastnet-DECT-telefon. Læg mærke til, hvordan du har det, når du har lagt dig i din seng efter, at disse apparater er slukket.

Føler/mærker du en slags indre stilhed og dybere afslappethed i kroppen, som du ikke har kendt til i i årevis? Når du vågner efter nattens søvn, så vurdér kvaliteten af din søvn:

  • Sov du dybere, end du plejer?
  • Vågner du mere udhvilet og frisk, end du plejer?
  • Er det lettere at stå op end normalt?

Er du normalt udsat for det, som nogle kalder for elektrostress eller elektrosmog? Du har mulighed for at afgøre det ved at gennemføre ovennævnte eksperiment.

Nogle mennesker vil nødigt slukke for deres mobiltelefon, når de lægger sig til at sove. Der kan være nogen i familien, der kan få brug for én i løbet af natten, hvorfor man ønsker at være tilgængelig. Så er man nødt til at lade telefonen være tændt – også om natten.

Teleselskaberne i Danmark har meldt ud, at de slukker for GSM/2G- og 3G-frekvenserne på et tidspunkt efter, at 5G-netværkene er udrullet. Hvornår vides ikke præcist.

Skal vi gøre noget ved det?

Det kan i øvrigt nævnes, at der er kolossale, kommercielle interesser bag udrulningen af 5G-nettet, idet det forventes, at der i de kommende år vil blive koblet et 2-cifret antal milliarder apparater op på det mobile bredbåndsnet. De mener, at der kan tjenes billioner af dollars (flere $1.000.000.000.000) på de nye teknologier.

Får selskaberne bag magt som de har agt, vil atmosfæren på kloden blive tæt af højfrekvente radiosignaler på et stort antal forskellige frekvenser.

Og mange mennesker elsker at få hurtigt internet på mobiltelefonen og vil måske også gerne gå bort fra abonnementet på deres kablede internetforbindelse til fordel for lynhurtigt mobilt bredbånd, hvor der bliver sendt Full HD-, 4K- eller 8K-tv.

Men måske kommer det til at koste os dyrt for vort åndelige, mentale, følelsesmæssige og kropslige velbefindende – vi vil måske komme til at føle os overbelastede og i en eller anden grad ”elektriske” inden i – og det i en sådan grad, at vi ikke vil være i stand til at sætte os op imod disse kommercielle giganter og kræve elektrosmoggen bragt til ophør.

Måske skal vi blot omskabe vore hjem til faraday-bure, som er fri for radioindstråling ude fra. Det kan i øvrigt gøres ved at dække vægge, tage og gulve med fluenet af metal – det er en forholdsvis billig løsning – men det løser jo ikke problemet ude i det fri…

I sidste ende kræver det nok lovgivning – en lovgivning som nok må komme via EU, for den institution er den eneste, der virkeligt kan og tør hamle op med IT- og telegiganterne og deres industrielle økosystem.

Desuden er forskere og ingeniører allerede nu i fuld gang med at designe og teste 6G-teknologi, som vil benytte endnu højere frekvenser og kan opnå fantastisk meget hurtigere kommunikation. Her kan der meget vel gøre sig tilsvarende problemer gældende.  

VoIP – lad din mobiltelefon føre samtaler via Wi-Fi

Grunden til, at der nævnes Wi-Fi i denne artikel, er, at det kan være en del af løsningen på din dårlige indendørs mobilforbindelse.

De nyere smartphones kan føre samtaler uden om mobilsendemasterne. De benytter noget, der kaldes VoIP (Voice over IP - tale via internetprotokoller), som foregår via Wi-Fi - de såkaldte Wi-Fi-opkald. Hvis forbindelsen til mobilsendemasterne er for dårlig i dit hjem eller område, kan du slå Wi-Fi-opkald til i din telefon. Dermed kommunikerer din mobiltelefon via dit Wi-Fi-netværk uden om mobilsendemasterne. Det kræver dog, at du allerede har slået Wi-Fi til på din telefon, så den kan koble sig dit hjemlige Wi-Fi.

På en iPhone kan du slå Wi-Fi-opkald til under:

   Indstillinger > Mobilnetværk > Wi-Fi-opkald > Til

Eller:

   Indstillinger > Telefon > Wi-Fi-opkald > Til

På en Android-telefon slår du det til på denne måde:

   Indstillinger > Forbindelse > Wi-Fi-opkald > Til

Se mere om dette ved at klikke her.

Hvis du er på din arbejdsplads, i en offentlig bygning, et kulturhus eller hotel, kan du muligvis også benytte Wi-Fi-opkald.

Vælg det rette selskab med dækning, hvor du bor og færdes

Årsagen til, at der ovenfor er nævnt vores tilbøjelighed til at fastholde vores fastnettelefonselskab – også når vi har mobiltelefoni – er, at det kan være en dårlig løsning for dig at bibeholde det samme selskab til mobiltelefoni, hvis det selskab har dårlig mobildækning i dit hjem og de områder, hvor du færdes.  

Det kan være på plads i denne forbindelse at lægge loyaliteten over for sit teleselskab eller sin konservatisme til side til fordel for et andet selskab, der tilbyder en dækning, der er bedre.

Vær opmærksom på, at et teleselskab ikke er dårlig i almindelighed, blot fordi DU har dårlig mobildækning – nej, tingene forholder sig ganske anderledes. Som du nok ved, har teleselskaberne ikke fået lov til at stille mobilmaster op helt uhæmmet i det danske by- og landskab. De har været nødt til at stille dem op dér, hvor de har kunnet få tilladelse til det – og ikke nødvendigvis hvor helst de ønskede dem – hvilket kan være til ugunst for nogle af deres mobiltelefonkunder. Så selvom du har dårlig forbindelse via dit teleselskab, så kan din familie eller venner have aldeles glimrende forbindelse via selvsamme selskab.

Derfor er spørgsmålet om mobilselskab i virkeligheden en meget prosaisk sag, hvor det handler om, hos hvilket selskab du kan opnå tilfredsstillende mobiltelefoniservice, hvor du bor og ellers kommer.

Der findes mange mobiltelefoniselskaber i Danmark – men der findes kun tre mobilnetværk. Fire selskaber ejer de tre mobilnetværk. Alle mobilselskaber benytter derfor hver et af de tre mobilnetværk. De selskaber, der ikke selv ejer et netværk, er nødt til at betale for at benytte et af de tre. Ejer et selskab ikke sit eget netværk, kaldes det for en virtuel teleoperatør.

Det er en tidligere regering, der har ønsket dette koncept for at skærpe konkurrencen på det danske telemarked. Og om det lykkedes! Det er lykkedes i så høj grad, at ingen udenlandske teleselskaber mere tør konkurrere i Danmark. Konkurrencen er simpelthen blevet for hård til, at de tror på, at de kommer til at tjene penge før om mange år – om overhovedet.

Du kan finde ud af, hvilket mobilnetværk dit mobilselskab benytter, ved at ringe til dem eller tjekke dets hjemmeside. Undertiden skifter et teleselskab over til et andet mobilnetværk, så det der måtte stå på en hjemmeside, behøver ikke at være korrekt længere.

De tre mobilnetværk i Danmark ejes af henholdsvis TDC NET, 3mobil og Telia/Telenor. Du kan se hvert netværks dækningskort ved at klikke på linkene herunder:

Hvis du ikke ved, hvilket mobilnetværk dit mobilselskab benytter, kan du også herunder se en liste over en række af de danske mobiltelefoniselskaber, og hvilke netværk de benytter (2022):

Teleselskab

Mobilnetværk

3

3mobil

Alka Mobil

Telia/Telenor

Altibox

Telia/Telenor

Bolignet

Telia/Telenor

CallMe

Telia/Telenor

CBB mobil

Telia/Telenor

Coop Mobil

TDC NET

Dansk Net

TDC NET

Duka

Telia/Telenor

Eesy

TDC NET

Evercall

Telia/Telenor

Fastnet.nu

TDC NET

Fullrate

TDC NET

Gladmobil

Telia/Telenor

Greenspeak

Telia/Telenor

GreenTel

Telia/Telenor

Hallo

TDC NET

happiimobil

TDC NET

Lebara

Telia/Telenor

LINDSmobil

Telia/Telenor

Lycamobile

Telia/Telenor

MIT tele

Telia/Telenor

MobiLIC

Telia/Telenor eller TDC

Nettalk

TDC NET

Oister

3mobil

OK mobil

Telia/Telenor

onfone

TDC NET

plenti

3mobil

Relatel

TDC NET

Stofa

TDC NET

TDC

TDC NET

TeleBonus

TDC NET

TeleGo

TDC NET

Telenor

Telia/Telenor

Telia

Telia/Telenor

Telmore

TDC NET

tjeep

3mobil

Uni-tel

TDC NET

Unotel

TDC NET

Velkommen

TDC NET

Viptel

TDC NET

WAOO

Telia/Telenor

YouSee

TDC NET

Zenji

3mobil


Klik på det blå link for netværket herover. Her har du mulighed for at indtaste din postadresse for at se hvilken dækning netværket har dér. Men det er også en god idé at tjekke andre adresser, hvor du kommer, for at se stedets dækning. Det kan være sommerhuset, arbejdspladsen, seniorcentret, idrætshallen, hos familiemedlemmer m.m.

For hvert kort har du mulighed for at undersøge dækningen for forskellige tjenester såsom tale/sms (GSM/2G/3G) og forskellige hastigheder, der kan opnås på stedet for mobilt bredbånd – det gælder både for din smartphone og en eventuel separat mobil bredbåndsrouter – for de forskellige teknologier (3G, 4G og 5G).

Dækningskortene for de tre mobilnetværk betjenes forskelligt, så du skal lige lære at slå tjenester til og fra for at se den ”rigtige” dækning for henholdsvis indendørs og udendørs brug. Du skal være mget opmærksom og omhyggelig for at forstå, hvad farverne på dækningskortet egentligt betyder. Vær også på opmærksom, at disse kort ofte er statistiske og beregnede. Det vil sige, at teleselskabet ikke nødvendigvis har faktiske målinger for lige præcis din adresse inden- eller udendørs. Dækningen kan også være påvirket af, hvilken telefon du benytter. Nogle mobilmodeller har bedre antenner end andre.

En lang række faktorer har betydning for netværksdækningen. Er man i et tæt bebygget område, og er man indendørs, vil bygningen man befinder sig i samt omkringliggende bygninger kunne reducere signalkvaliteten. Især nyere bygninger af beton og stål kan reducere signalet betragteligt. Går man udenfor, vil man oftest opleve et bedre signal.

Der er flere faktorer, der påvirker dækningen:

  • Natur - tætbevoksede træer, en skov og store bakker kan dæmpe signalet fra sendemasten. Åbne flade områder har sendemasterne lettere ved at sende til.

Bemærk: Ved en højhastighedsteknologi som 5G kan forhold som tåge; at det regner; sner; eller at der er blade på træer og buske have betydning for dæmpningen af signalet. Teknologier med lavere frekvenser end dem, der benyttes ved 5G, er mindre påvirkede af dette.

  • Bebyggelse - især moderne byggerier af beton og stål - kan reducere signalet fra sendemasterne. Tætheden af bebyggelsen og bygningsmaterialerne har indflydelse på signalet.

Bemærk: Mobilsignaler kan reflekteres fra bygninger, så der modtages ekkolignende signaler med forsinkelse i forhold et mere direkte modtaget signal. Noget lignende kender du sikkert allerede fra brugen af en mikrofon i en sal, hvor det talte spredes via højttalere i det samme rum.

Ekkoet fra væggene og de tilstedeværende personer bliver normalt undertrykt af et elektronisk kredsløb ved modtagelse i mikrofonen, men undertiden hører du alligevel en hyletone i højttalerne, så teknologien er ikke perfekt.

  • Afstanden til sendemasterne har betydning for styrken af det signal, man modtager på sin mobil eller sin mobile bredbåndsrouter. Er der stor afstand til nærmeste sendemast, kan det reducere hastigheden.

  • Antallet af brugere på den samme sendemast, påvirker også hastigheden. Er der flere brugere på samme sendemaste, er der flere brugere om at dele mastens kapacitet. Derfor er der oftest også flere sendemaster pr. kvadratkilometer i tætbefolkede områder end i områder, der er tyndtbefolket.

Så hvis du ønsker at se tv via din mobile bredbåndsrouter (eller smartphone) i primetime (kl. 20-23) finder du måske, at tv-transmissionen pludselig standser og viser en lille roterende sol, der angiver, at tv’et er ved at bufre nok data til at genoptage visningen. Ved traditionel modtagelse af kabel-tv opstår dette problem ikke, fordi teknologien bag er helt anderledes.

Hvad skal man vælge?

Det er håbet, at du efter gennemlæsning af denne artikel er blevet bedre i stand til at vurdere, hvilket teleselskab der er godt for netop dig.

Du kan først finde dit mobilselskabs dækningskort for at se, om der skulle være problemer på en bestemt adresse.

Skriv dernæst en liste ned over de adresser, hvor det er vigtigt for dig at kunne telefonere.

Tjek derefter blot netværksdækningen for alle dine adresser for alle tre mobilnetværk for at finde det bedste for dig.

For en del mennesker er det en høj kvalitet i sig selv, at mobiltelefoni er så billig som muligt. Det gælder især, hvis man ikke har så mange penge eller skal betale flere abonnementer. Men for andre det vigtigste at kunne komme i kontakt med sit teleselskab på snart sagt ethvert tidspunkt af døgnet – og det er de villige til at betale ekstra for.

  1. Én måde at være billig på er, at kundeservice og teknisk support kun er åbent inden for almindelig arbejdstid – og har lukket i weekenden og på helligdage.

  2. En anden måde at være billig på er at tilbyde alt, hvad en kunde, der er villig til at gøre en indsats selv, kan have brug for via digitale selvbetjeningsløsninger – 24 timer i døgnet, 365 dage om året.

  3. F.eks. har det vist sig, at unge mennesker, der benytter sig af de allerbilligste teleselskaber, også har de mest tilfredse kunder.

    Tidligere skulle de selv hver måned sørge for at betale med plastikkort en måned forud. Det var et koncept, der blev kaldt, ”Ingen regning” – efter en Peter Belli-sang. Man kunne slet ikke tilmelde sit abonnement til betalingsservice. Man modtog aldrig en regning. Hvis man ikke betalte forud, kunne man ikke ringe mere. Betalte man igen, kunne man atter ringe.

    Til gengæld var der et væld af oplysninger på teleselskabets hjemmeside om, hvordan man klarer sine telefonproblemer selv og via selskabets selvbetjeningsløsninger. Der var også engang et teleselskab med en lavstammet mand i deres tv-reklamer, som kaldte sig, ”Little Bill”, som formidlede, at selskabet var for kunder, der kan lide små regninger – altså meget billig telefoni.

  4. Ældre personer derimod sætter ofte pris på at ringe til og tale med et rigtigt levende menneske hos teleselskabet og modtage personlig service. Det kan være værdifuldt for dem, og noget som de er villige til at betale ekstra for. Og de orker ikke at skulle betale selv med deres kort inde på selskabets hjemmeside hver eneste måned, selvom det er billigere. Nej, ”betalingsservice, tak!” siger de. De vil have regningerne sendt med posten på rigtigt papir og betale via det almindelige banksystem. Så skal de ikke bekymre sig om betaling af regninger – det klarer banken for dem!

  5. Endvidere er der teleselskaber, der tilbyder både mobiltelefoni, fastnettelefoni og kabel-tv – og det endda med samlerabat, hvis man har mere end et produkt hos dem. Man kan endda få det hele på en enkelt regning. Det synes nogle er enklere og lettere at overskue og håndtere.

  6. Fastnettelefonien har muligvis en styrke frem for mobiltelefonien, selvom det er betydeligt dyrere at have fastnetabonnement. Selvom der sker en strømafbrydelse, virker fastnettelefonen stadig. Du kan stadig ringe til 112, 114 og 1813. Og bærer man et armbånd eller en halskæde med et lille apparat med en stor rød knap på, som ved tryk kan tilkalde en pårørende eller hjemmehjælpen, så kan det være meget mere værdifuldt end billig telefoni.  

Så det er ikke one size fits all. Det er godt at have in mente, hvilke af ovenstående kvaliteter man sætter mest pris på, når man skal finde et passende teleselskab. Der er ikke noget galt med nogen af de ovennævnte koncepter eller forretningsmodeller. Så se på listen over mobiltelefoniudbydere i tabellen længere oppe i teksten, når du skal tage stilling til disse forhold.

Med venlig hilsen

Lars Laursen, frivillig i PC-mødestedet.

Mød PC-mødestedet på Internettet

PC-mødestedet er en datastue for alle seniorer, efterlønsmodtagere og førtidspensionister i Gladsaxe Kommune og omegn. Du kan komme lige ind fra gaden, når vi holder åbent om onsdagen mellem kl. 13 og 16. Det er gratis, og der er intet kontingent. Medbring blot din egen PC, Mac, smartphone eller tablet.

Undertiden afholder vi også små seminarer. Har du ikke selv PC-udstyr med, har vi en enkelt stationær PC udstyret med det nye Windows 11 i rummet til fri afbenyttelse.

Mød PC-mødestedet i den fysiske verden

PC-mødestedet holder til i lokale 3 om onsdagen kl. 13-16 i: 

Aktivitetshuset Seniorklubberne i Høje Gladsaxe
Høje Gladsaxe Torv 2H 
(bagved centret)
2860 Søborg

Stoppesteder og parkering ved Seniorklubberne

Se på et kort, hvor Seniorklubberne holder til, se busser, busstoppesteder samt parkeringspladser her.

 

25-05-2022

En PUK-kode er det 8-cifrede tal, du på en mobiltelefon skal indtaste, hvis du har forsøgt at taste en forkert PIN-kode tre gange. PUK står for PIN Unlocking Key – ”oplåsning af PIN-koden”.

Når din mobil eller tablet spørger efter PUK-koden, er den spærret, indtil du har tastet den ind. PUK-koden kan du nemt finde på den lille brik, du klikkede dit SIM-kort ud af. Hvis du ikke har den længere, kan du typisk finde den i selvbetjeningen hos dit mobilselskab. Nogle mobilselskaber tilbyder også en app, der kan oplyse de to PUK-koder.

En PUK-kode kan være 64365575, 45765745 eller ethvert andet 8-cifret tal. 

Nogle gange kaldes PUK-koden også for en PUC-kode. PUC står for Personal Unblocking Code.

Vær opmærksom på, at hvis du taster din PUK-kode forkert 10 gange, vil selve SIM-kortet blive spærret, og du vil derfor skulle have et helt nyt.

Har du en mobil udstyret med Dual-SIM – altså to SIM-kort: et til arbejdsbrug og et andet til privat brug – har hvert SIM-kort sin egen PUK-kode.

Du kan oftest finde din PUK-kode på bagsiden af det plastikkort, du fik sammen med SIM-kortet, da du købte din nye smartphone eller tablet.

Se billedet herover: benyt en mønt til at skrabe feltet med PIN- og PUK-koderne frit. Plastikkortet følger med, når du får et nyt SIM-kort. Pas godt på det, for du kan få brug for det senere! Klik på billedet for at se det i stor størrelse. Du ser også de tre SIM-kort-størrelser.

SIM-låskoden

SIM-låskoden, der er et 4-cifret tal skrevet på brikken, hvorfra du fjerne dit SIM-kort (Subscriber Identification Module), skal du indtaste hver gang din telefon har været helt slukket eller afladet.

Den findes for, at ikke alle og enhver, der måtte få fat på din telefon, skal kunne ringe fra den eller benytte mobildata. Hvis en person, der er glad for at tale med personer uden for EU-området, får fat på den, kan vedkommende i princippet ringe for 12 kr. i minuttet til et fjernt land – på din regning.

Brug af mobildata kan f.eks. USA for en telefon med et dansk mobilabonnement koste 12 kr. per megabyte (læs: million byte, ikke gigabyte – milliard byte). Læser du blot nogle få e-mails eller tjekker Facebook eller WhatsApp i et kvarters tid, har du brugt for 1000 kr. data. Så pas på!

Inden for EU-området er det meget billigere både at ringe og benytte mobildata, da der normalt er mindst 10 gigabyte mobildata i andre EU-lande inkluderet i et standardtelefoniabonnement.    

Det er vigtigt at skrive den 4-cifrede kode ned et sted og at huske den udenad. Selvom dit SIM-kort er udstyret med en bestemt SIM-låskode, kan du dog selv ændre den til noget andet. Husk at skrive den ændrede kode ned.

Hvis du er en person, der har svært ved at huske koder, du ikke benytter særligt ofte, kan du slå SIM-låskoden fra. Det kan ske i Indstillinger-appen.

PIN-kode eller passphrase

Når du tænder din mobiltelefon fra stand-by-tilstanden skal du identificere dig. Det kan ske med en PIN-kode (Personal Identification Number), som kan være 4 eller 6 cifre. Men det kan også være en tekst, du skal skrive – en såkaldt passphrase.

Log på uden adgangskode

På moderne smartphones findes nu flere former for biometrisk identifikation, så du slipper for at indtaste en adgangskode (PIN-kode eller passphrase).

Telefonen kan være udstyret med en fingeraftrykslæser, der unikt identificerer dig. Men ansigtsgenkendelse er også kommet til og er blevet populært på nyere telefoner. Så slipper du helt for at indtaste noget eller at berøre en fingeraftrykslæser, for telefonen kan åbne blot ved at rette dens frontkamera mod dit ansigt.

Ikke blot kan du åbne din telefon med ansigtsgenkendelse, nej, du kan også åbne apps med sensitive oplysninger såsom mobilbank, NemID, MitID, Sundhed.dk, MinSP, m.m., så du slipper for at skulle indtaste koder.

Med venlig hilsen

Lars Laursen, frivillig i PC-mødestedet.

Mød PC-mødestedet på Internettet

PC-mødestedet er en datastue for alle seniorer, efterlønsmodtagere og førtidspensionister i Gladsaxe Kommune og omegn. Du kan komme lige ind fra gaden, når vi holder åbent om onsdagen mellem kl. 13 og 16. Det er gratis, og der er intet kontingent. Medbring blot din egen PC, Mac, smartphone eller tablet.

Undertiden afholder vi også små seminarer. Har du ikke selv PC-udstyr med, har vi en enkelt stationær PC udstyret med det nye Windows 11 i rummet til fri afbenyttelse.

Mød PC-mødestedet i den fysiske verden

PC-mødestedet holder til i lokale 3 om onsdagen kl. 13-16 i:

Aktivitetshuset Seniorklubberne i Høje Gladsaxe
Høje Gladsaxe Torv 2H 
(bagved centret)
2860 Søborg

Stoppesteder og parkering ved Seniorklubberne

Se på et kort, hvor Seniorklubberne holder til, se busser, busstoppesteder samt parkeringspladser her.

 

23-05-2022

Vidste du, at du kan få din smartphone til at vække dig til lyden af en af DR's radiokanaler om morgenen på et bestemt tidspunkt - og det afhængigt af hvilken ugedag det er?

Med appen DR Lyd kan du netop dette.

Det er Jannick Hesselbjerg, der har skærmoptaget og indtalt videoen, og venligst stillet den til rådighed for PC-mødestedet. Klik på videoen herover for at se den 2½ minut korte demonstration.

Læs om og download appen DR Lyd herfra:

https://www.dr.dk/service/drs-apps/dr-lyd/dr-lyd-appen

MØD OS PÅ INTERNETTET ELLER I VIRKELIGHEDEN!

* Om PC-mødestedet: https://www.SeniorklubberneHG.dk/430555735
* Artikler om PC og Mac: https://www.SeniorklubberneHG.dk/449662474
* Artikler om smartphones og tablets: https://www.SeniorklubberneHG.dk/443902674

PC-mødestedet er en datastue for alle seniorer, efterlønsmodtagere og førtidspensionister i Gladsaxe Kommune og omegn. Du kan komme lige ind fra gaden, når vi holder åbent om onsdagen mellem kl. 13 og 16. Det er gratis, og der er intet kontingent. Medbring blot din egen PC, Mac, smartphone eller tablet.

Undertiden afholder vi også små seminarer. Har du ikke selv PC-udstyr med, har vi en enkelt stationær PC udstyret med det nye Windows 11 i rummet til fri afbenyttelse.

Normalt kan du møde PC-mødestedet i lokale 3 om onsdagen kl. 13-16 i (dog ikke onsdag den 25. maj):

Aktivitetshuset Seniorklubberne i Høje Gladsaxe
Høje Gladsaxe Torv 2H (bagved centret)
2860 Søborg

Se på et kort, hvor Seniorklubberne holder til, se busser, busstoppesteder samt parkeringsmuligheder her:

https://www.SeniorklubberneHG.dk/430554960