PC-mødestedets blog om smartphones

10-09-2021

Den 18. august 2021 startede skiftet fra det nuværende NemID til det nye MitID. Det kommende halve års tid skal brugerne af NemID skifte over til MitID. Der lægges op til, at du hovedsageligt skal benytte din smartphone eller tablet til at logge på med MitID, men der er også andre muligheder. Papnøglekortet falder således bort. 

Baggrunden for MitID

Digitale løsninger bliver erstattet af nye over tid. Det gør de, fordi de skal være sikre og kunne følge med udviklingen. MitID lever op til de nyeste standarder for sikkerhed, så vi også i fremtiden kan færdes trygt på nettet.

Derfor bliver NemID til MitID: Dit kommende bevis for, hvem du er, når du logger ind, godkender handlinger eller har brug for at underskrive digitalt.

Umiddelbart vil du ikke opleve den store forskel, når du først får MitID – ud over at du fx ikke længere skal bruge dit nøglekort eller nøgleapp.

Se websiden Sådan kommer MitID til at se ud. Men der er forskel. Forskelle, der betyder, at det bliver vanskeligere at misbruge MitID, og at det bliver nemmere at videreudvikle MitID til en hverdag, hvor teknologi hjælper os med stadigt mere.

Mere tryghed

For at få MitID skal du følge en selvbetjeningsproces, som du omhyggeligt skal gå igennem. Det skyldes bl.a., at vi skal være sikre på, at der ikke er andre, der udgiver sig for at være dig.

Med MitID kommer også nye sikkerhedsforanstaltninger. Fx får du besked, hvis MitID-appen aktiveres på en ny enhed. Du kan også vælge at få besked, hver gang dit personlige MitID bliver anvendt. Det er dog stadig vigtigt, at du passer godt på dit personlige MitID.

Nye regler

Både NemID og MitID er sikre løsninger, men MitID skal blive ved med at være sikker i mange år frem. Der er derfor skærpede krav til sikkerheden i det kommende MitID. I praksis betyder det nye processer for, hvordan man kan få et digitalt ID. Brugernes identitet skal bekræftes ud fra nye regler, som går spadestikket dybere, end hvad der hidtil har været behov for. Årsagen er, at kravene til sikkerhed på it-området har ændret sig meget, siden NemID blev lanceret i 2010.

For nogle borgere vil de skærpede krav få betydning for overgangen til MitID. Der er nemlig behov for, at de ID-oplysninger, som er knyttet til deres NemID, opdateres, før de kan få MitID. I praksis er der tale om, at borgerne bekræfter deres NemID-identitet. Det gælder primært for de borgere, som har fået udstedt NemID online samt nogle af dem, der har fået NemID via deres bank.

Identiteten bekræftes digitalt

Digitaliseringsstyrelsen har udviklet en digital proces, som skal gøre det muligt for borgerne at opdatere deres oplysninger selv.

Med den seneste opdatering af NemID-nøgleapp er det nu muligt at scanne sit pas og dermed bekræfte sin identitet. Processen minder om den proces, der er kendt fra oprettelsen af et digitalt kørekort. Ved at scanne sit pas online hæves sikkerhedsniveauet i NemID automatisk, og borgerne vil leve op til kravene for at få MitID.

Borgerne bliver kontaktet

Fra august 2021 vil de borgere, der skal opdatere deres oplysninger, blive kontaktet direkte af Digitaliseringsstyrelsen via e-Boks eller Digital Post. Alle brugere af NemID nøgleappen vil dog allerede nu kunne opleve at se muligheden i NemID-nøgleappen, hvis de henter den nyeste opdatering.

Brugere, der skal opdatere deres ID-oplysninger, men ikke har mulighed for at gennemføre processen i NemID-nøgleappen, vil få stillet andre muligheder til rådighed for at få MitID.

Din bank kan henvende sig til dig via Digital Post eller e-Boks for at opfordre dig til at skifte over til MitID.

Opdateringen til MitID vil løbende ske hen over et halvt år for de 5,43 millioner borgere, der allerede har et NemID. Du skal ikke være bange for, at dit NemID ikke længere virker – det fortsætter det med, indtil du har skiftet til MitID.   

Det skal du bruge

NemID-nøgleappen kan hentes i App Store (kræver iOS 9.3 eller senere) eller i Play Butik (kræver Android 6.0 eller senere). For at ID-oplysningerne kan opdateres, er det nødvendigt, at du har en smartphone, der kan aflæse chippen i dit pas. Det kan de fleste Android-telefoner og modellerne iPhone 7 og opefter. Du skal også have et gyldigt dansk pas, og det skal være udstedt efter 1. januar 2012, da pas før denne dato ikke indeholder en chip.

Bemærk, at NemID og NemID-nøgleappen stadig virker fuldstændig som det plejer. Den seneste opdatering af nøgleappen betyder ikke noget for dit brug af NemID eller for NemID-nøgleappens grundlæggende funktion.

Forskelle mellem NemID og MitID

Først lidt statistik. I juni 2021 var der:

  • 5,43 millioner borgere, der havde et NemID, hvoraf 161.000 udelukkende var til netbank.

  • Der var 5,84 millioner indbyggere i Danmark i 2. kvartal af 2021. Dermed er der ca. 7 procent af befolkningen, der ikke har NemID. Det er færre end antallet af børn under 15 år. Der er dog også danskere og pensionister, der bor i udlandet, som har NemID. Dermed kommer tallet til at passe.

  • 64,6 procent af alle disse benytter deres smartphone til at logge på, godkende eller underskrive dokumenter og aftaler med NemID-signaturen.

  • 94 pct. af brugerne var tilfredse med NemID.

  • 98 pct. af brugerne var tilfredse med NemID-nøgleappen.

Der er nogle umiddelbare forskelle mellem det gamle NemID og det nye MitID:

  • Med MitID kan du ikke benytte dit CPR-nr. som bruger-id. Du skal vælge dit eget bruger-id på mindst 6 tegn – og det skal være unikt blandt de 5,43 millioner brugere.

  • Papnøglekortet udgår helt. Der vil ikke være noget trykt nøglekort til brug sammen med MitID. Der er to andre måder at logge på og underskrive med MitID. 

  • NemID-nøgleviseren udgår til fordel for MitID-kodeviseren. Hvor NemID-nøgleviseren kostede 99 kr. at anskaffe, er MitID-kodeviseren gratis. Mens NemID-nøgleviseren skulle skiftes ud hver 3. år, holder MitID-kodeviseren i 10 år. Du skal allerede have et MitID for at kunne bestille en MitID-kodeviser. Du kommer til at kunne gøre det her.

  • For svagtseende findes en MitID-kodeoplæser, der på dansk eller engelsk kan oplæse de 6 cifre, der skal indtastes. Man kan tilslutte høretelefoner via et mini-jack-stik, så andre ikke kan lytte med. Du kan benytte dine earplugs af den ældre type med mini jack-stik, ikke de nye Apple Lightning- eller Android USB-C-stik. MitID-kodeoplæseren kan holde til ca. 10 ås normal brug. Der kræves, at du allerede har MitID for at bestille en MitID-kodeoplæser. Læs mere her.

  • NemID-nøgleappen udgår til fordel for en tilsvarende ny MitID-app.

Den nye MitID-app

MitID-appen, der erstatter NemID-nøgleappen, benyttes til det samme. Der er dog nogle forskelle mellem de to:

  • Der kan være op til tre brugere på MitID-appen. Til sammenligning kan der kun være én bruger af NemID-appen. Det betyder, at en tablet eller smartphone med MitID-appen kan deles mellem op til tre medlemmer af husstanden.

  • Det er også praktisk, hvis du har flere MitID’er – f.eks. et i forbindelse med dit arbejde, som bestyrelsesmedlem i din forening eller virksomhed, og et privat MitID.

  • Du får vist lidt mere information end i NemID-nøgleappen, om i hvilken anledning der logges på. Det er en ekstra sikkerhed for dig, så du ikke uforvarende kommer til at bekræfte en IT-kriminels indtrængen i din netbank, foretager en onlinebetaling, eller andetsteds. Du ser, hvilket beløb der er involveret i transaktionen, og til hvilken bankkonto.

Hent MitID-appen i App Store eller Play Butik.

Læs mere om MitID-appen her.

MitID-chip

Til medarbejdere i større virksomheder med arbejdsbetinget behov, samt mindre firmaer og selvstændige erhvervsdrivende, hvor de fx skal bruge MitID mange gange i løbet af en dag (højfrekvent brug) eller har brug for højeste sikkerhedsniveau, kommer der en chip (U2F-enhed).

Via denne chip kan du kommunikere direkte med en smartphone, tablet eller computer ved hjælp af bluetooth, NFC (ligesom kontaktløs betaling) og USB. Man skal trykke på chippen for at bevise, at man rent faktisk er i besiddelse af den, og dette skal kombineres med brugernavn og adgangskode. Privatpersoner, der ønsker et identifikationsmiddel på højeste sikkerhedsniveau, kan selv vælge at tilkøbe den, ligesom NemID-nøgleviseren kan tilkøbes i dag.

På denne måde gives der mulighed for, at alle både privat, offentligt og i virksomheder kan lave handlinger online på en meget sikker måde.

Hvem står bag MitID?

MitID er resultatet af et veletableret og unikt samarbejde mellem det offentlige og pengeinstitutterne. Det fælles ønske i MitID-partnerskabet er at skabe sammenhæng for slutbrugerne på tværs af den private og den offentlige sektor – og ikke mindst styrke den digitale infrastruktur i Danmark.

MitID-partnerskabet blev etableret i 2016 efter en udbudsrunde, hvor alle private virksomheder kunne byde ind på et samarbejde om MitID. Digitaliseringsstyrelsen repræsenterer staten, de danske regioner og kommunerne, mens de danske pengeinstitutter er repræsenterede ved FR I – et datterselskab til Finans Danmark.

Se mere her - få MitID nu!

Hør og se Mette fra Frederiksberg Bibliotek, der i en 4 minutter lang video på dansk med undertekster fortæller og viser, hvordan du selv kan skifte til det nye MitID – også før du har modtaget et brev med opfordring til det:

www.youtube.com/watch?v=K6DbpeSZNPA

Læs meget mere om MitID hos Digitaliseringsstyrelsen her.

 

11-05-2021
Fra og med mandag den 10. maj 2021 vil der være ophængt et opslag på dørene til Seniorklubberne om, at det er et krav at fremvise sin coronastatus for at komme ind. Ellers bliver man bortvist. Det har været et krav fra myndighederne.
 

I stedet for at gå forgæves i denne situation kan du møde op i selskabslokalerne på adressen Høje Gladsaxe Torv 2B, som ligger 65 meter fra Seniorklubberne. Her kan du få foretaget en hurtigtest og inden for en halv time få en udskrift af resultatet, som er gyldig dokumentation over for de frivillige i klubben.

Får du ikke et stykke papir med resultatet, får du først resultatet at se i smartphone-appen MinSundhed efter kl. 20 samme aften. Du kan finde appen i din app-butik på din telefon. 
 
Du kan få tjekket din coronastatus i Gladsaxe Kommune her.

SEND CORONASTATUS VIA E-MAIL

En mulighed for et klubmedlem at dokumentere sin coronastatus kan være ved per e-mail at fremsende en digital kopi af det til en frivillig i en klub.
 
Hvis klubben vil tillade denne form for dokumentation, skal dokumentet foreligge i et format, der ikke kan ændres.
 
Her er et Word-, Pages-, OpenOffice, billedfil eller Photoshop-dokument ikke gyldigt. PDF-formatet, som du også kender fra brevene i e-Boks, er derimod et gyldigt dokumentformat.
 
I princippet kan du kun sende et dokument, som allerede forelå i PDF-format, da du modtog det. Det er ikke tilstrækkeligt at sende et indskannet eller affotograferet coronapas.

FIND DIN DIGITALE CORONASTATUS

Du kan finde en digital udgave af dokumentet på www.sundhed.dk, som kan downloades og sendes videre.
 
Er du ikke i stand til dette, kan du enten fremvise et papirdokument ved fremmøde i klubben, eller vise dokumentet via din smartphone med appen MinSundhed. Du kan læse om, hvordan du får denne app her.
 
Du kan også benytte smartphone-appen Coronapas, som kan anvendes, når nogen vil se din coronastatus.
 
Klubben kan på en liste vælge at opnotere fremmødte, der har fremvist gyldig dokumentation for færdig vaccination. Så behøver medlemmet ikke fremover igen at fremvise det, men skal blot tjekkes op mod klubbens liste, når han/hun møder op.

SÅDAN TJEKKES CORONASTATUS

Hvordan kan en frivillig tjekke om et trykt stykke papir med en attest, som vist herunder, er gyldigt, udløbet eller forfalsket?
 
Med en smartphone med en nyere udgave af styresystemet kan den frivillige simpelthen åbne sin kamera-app og rette kameraet mod QR-koden i øverste, højre hjørne af papiret.
 
Din kamera-app viser med en besked, at den har genkendt en QR-kode. Tryk på beskeden, og den frivillige bliver på sin smartphone ført ind på en webside bestyret af myndighederne.
 
Websiden, som du også kan se øverst på billedet af smartphonen, viser dit navn, coronastatussen, samt antal timer indtil statussen ikke mere er gyldig. Hvis den ældre end 72 timer, vises dette også.
 
Du kan også benytte smartphone-appen Coronapas til både at vise og tjekke en persons coronastatus. 
 
Med venlig hilsen
 
Lars Laursen, frivillig i PC-mødestedet i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe.
 
25-04-2021
Hvis du har en smartphone, kan du med fordel installere appen MinSundhed, med hvilken du kan vise din coronastatus.
 
Det første punkt, der vises, når du logger på den, er din coronastatus. Appen viser både, om du er fuldt vaccineret eller har fået foretaget en coronatest (PCR- eller hurtigtest). Er det en PCR- eller hurtigtest, skal du være opmærksom på, at den kun er gyldig i 72 timer (3 døgn).
 
Er du ikke vaccineret, kan du med fordel gøre det til en rutine to gange om ugen at få foretaget en coronatest. Især i selskabslokalerne i Høje Gladsaxe Torv 2B og Værebroparken på Værebrovej 72 i festlokalet er det let at få foretaget en hurtigtest. Det kan også ske på Bagsværd Hovedgade 192.
 
Disse steder kræver ingen forhåndstilmelding, og det tager kun 5 minutter. Hvis du vil have resultatet på papir, tager det ca. 30 minutter i alt.
 
Tjek mulighederne for coronatest i Gladsaxe Kommune her.
 
Din coronastatus i appen MinSundhed kan du benytte i foreningslivet, hos frisøren, biblioteket, caféen, restauranten, familiekomsammen eller -fest m.m. Det er et alternativ til at vise et stykke papir med din coronastatus.
 
Ved altid at have en gyldig negativ coronatest, opnår du frihed til spontane møder, deltage i forsamlinger og komme ind steder, hvor der kræves fremvisning af en negativ coronatest eller et vaccinationspas.
 
På iPhone finder du appen i App Store. Der kræves iOS 11.4.1 eller en nyere version. Det vil sige en iPhone 5S eller nyere.
 
På en Android-telefon kan du hente den i Google Play Butik. Her kræves Android 5.1 eller nyere.
 
Har du ikke en (tilstrækkelig ny) smartphone, må du printe din coronastatus via www.Sundhed.dk eller få tilsendt din coronastatus eller vaccinationspas med posten.
 
Grafik: Lars Laursen. Øverst til venstre ses i appen MinSundhed de seneste fire testresultater.
 
Med venlig hilsen
 
Lars Laursen, frivillig i PC-mødestedet i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe
 
01-03-2021

En veninde fra Jylland ringede for nyligt til mig. Under samtalen fortalte hun, at hun var blevet ringet op fra et nummer, der starter med +25 – altså med landekoden 25, ligesom vi i Danmark har +45 og i Storbritannien +44.

Med en hurtig søgning via Google, fandt jeg en kort besked i resultatlisten, der fortalte, at landet med landekoden 25 er Somalia. Det fik jeg sagt til hende, og hun kender ikke nogen fra Somalia. Så anbefalingen fra min side var, at hun skulle lade være med at ringe tilbage.

Men det er ikke nødvendigvis korrekt, at landekoden +25 er Somalia. Det skyldes, at når nummeret starter med +25, er koden i virkeligheden 3-cifret. Der er derfor følgende muligheder for lande:

+250 Rwanda
+251 Etiopien
+252 Somalia
+253 Djibouti
+254 Kenya
+255 Tanzania
+256 Uganda
+257 Burundi
+258 Mozambique

Og veninden fortalte så i en senere telefonsamtale, at landekoden faktisk var +250 og opkaldet dermed fra Rwanda. Jeg er selv for nyligt flere gange blevet ringet op fra Rwanda, hvor jeg ikke kender ét eneste menneske, så vidt jeg ved. Jeg har en iPhone, og Apple har været så flink i sine telefoner at indbygge visning af, hvorfra i verden opkaldet kommer. Det kan være fra London, England, Storbritannien; Taiwan; Østrig; eller Rwanda, som det var tilfældet her.

Se hvilket land en landekode svarer til

Viser din telefon ikke selv, fra hvilket land der ringes, kan du selv slå op det op via Google. Søg efter ”landekode xxx”. Du kan se alle verdens landes landekoder her:

https://mobilabonnement.dk/landekoder

Fupopkald: Wangiri

Nogle af opringningerne fra udlandet, som danskerne har oplevet, er af denne karakter:

Opringning for at få én til at ringe tilbage, kaldes på japansk for Wangiri. Det fungerer på denne måde:

  1. Du ringes op.
  2. Tager du telefonen, lyder der måske musik i baggrunden, og der siges noget i retning af, at det er et "priority call", hvorefter røret lægges på i den anden ende.
  3. Det kan også ske, at der gives et klemt og så et halvt klemt, hvorefter opkaldet standser af sig selv, førend du har haft en chance for at tage telefonen.
  4. Nogle ringer så af høflighed tilbage for at høre, hvad det drejer sig om.
  5. Men så tæller taxameteret, for du kommer til at tale med en telefonsvarer – og det koster høj minuttakst.
  6. I Rwandas tilfælde er det 13,88 kr. per minut via TDC.
  7. Du er faktisk blevet ringet op af en computer, der ringer til et meget stort antal numre.

Tag f.eks. telefonnummeret +251 92 691 5952. +251 er Etiopiens landekode og nummeret starter med 92. Numre, der starter med et 9-tal er ofte overtakserede telefonnumre, hvor ejeren af nummeret modtager betaling for hvert minut, der ringes til det. Det er på denne måde, der tjenes penge på opkaldet. 

Dette fænomen kan også ske via danske telefonnumre, der starter med +45 7x (f.eks. 70 eller 78), hvor det er udlændinge i et andet land, der ringer op via et dansk nummer – f.eks. fra et indisk eller pakistansk call center, og som forsøger at lokke penge ud af én ved at tilbyde en eller anden tvivlsom service. Der kan f.eks. blive sagt ”Microsoft Support” på engelsk med tyk hindi-accent i den anden ende. Og grunden til det uopfordrede opkald er, at firmaet angiveligt har været i stand til at konstatere computervirus eller et andet problem på din Windows-pc - uanset om du nu har en sådan eller ej - for Windows har en markedsandel på ca. 80 procent, så det har du nok!

Eller der hævdes, at du skylder Skat penge, som i øvrigt nemt kan betales ved at købe iTunes-gavekort (som egentligt er tiltænkt køb af apps og musik m.m. på iPhones og iPads) i den lokale kiosk og overføre disses numre til "skattevæsenet" – så er restskatten da betalt! Dermed kan den specielle pengeoverførsel næppe heller spores tilbage til bagmændene.

Vær opmærksom på, at Microsoft ALDRIG ringer til dig, uden at du selv først har ringet til dem for at få hjælp til et problem. Så det er et forsøg på at få penge ud af dig ved at få dig til at videregive dem dine VISA- eller MasterCard-oplysninger så de kan udføre deres ”tjenester” på din pc.

I lande som Indien og Pakistan er denne form for henvendelse en hel industri. Mange mennesker erhverver sig dér med denne form for arbejde til en ringe løn, mens ejeren af call centret bliver rig og er en del af det lokale jetset.

I visse lande kaldes disse opkald fra telemarketing call centre for telefon-spam. Det svarer til de uønskede e-mails, som du modtager i din spam-postmappe. De fleste spam-e-mails bliver automatisk sorteret fra og når end ikke frem til dig, fordi de frasorteres af din e-mailudbyder. Andre gør dog, men de fleste af disse ryger i din mappe med uønsket post – og du ser dem muligvis aldrig.

Sådan finder du ud af noget om telefonnummeret

Hvis du er i tvivl om telefonnummeret har med et fupopkald at gøre, kan du simpelthen søge på Google efter nummeret. Du kan finde nummeret i opringningsappen ved at gå til fanen med listen over de seneste opkald.

Jeg er selv ofte blevet ringet op fra England. Det er altid forskellige numre, hvilket er typisk for call centre, som har en pulje af numre, som medarbejderne ringer fra. Jeg har prøvet at løfte røret for at høre, hvem det i grunden er, der ringer, og hvad vedkommende vil. Det er ofte en engelsktalende mand eller kvinde med pakistansk eller indisk accent, der taler, men undertiden taler vedkommende perfekt indfødt engelsk.

Ved søgning efter opkalderens telenummer +442045427673 på Google finder jeg hjemmesiden www.180.dk, som advarer mod dette nummer, hvor det rangeres som ”bad” (slemt) med 83 procent af 36 afgivne stemmer, der allerede har søgt på og vurderet det til enten bad, neutralt eller godt.

Læg mærke til, at telefonnummeret er opbygget på en ganske særlig måde:  +4420 45 427673. Idéen er at forlede dig til at tro, at nummeret er dansk ved, at de første to cifre i det godt nok kun 8-cifrede telefonnummer er 45 – altså tilsyneladende landekoden for Danmark. Det faktiske britiske telefonnummer er (+44) 2045427673 og altså slet ikke et dansk telefonnummer.

Bliver der gjort noget ved fupopkald og telemarketing?

Lad os se på et land, hvor dette problem er enormt. Indien er et land, hvor der findes en lang række telemarketing call centre, hvis medarbejdere ringer eller sender SMS’er mange gange om dagen til hver inder med en smartphone – og over 700 millioner indere ud af en befolkning på ca. 1,4 milliarder har i dag en smartphone. For dem er det et ægte problem med de mange opkald, som virker forstyrrende og kan gøre telefonen til en pestilens fremfor en velsignelse.

Apples vægring mod blokering af telefonnumre

I 2018 stillede den indiske premierminister Modi sammen med telemyndigheden TRAI, der regulerer telekommunikationsnetværk i Indien, et ultimatum til Apple om at tillade installation fra firmaets appbutik af TRAI’s app (se billedet øverst til venstre) til blokering af fupopkald og telemarketing – ellers ville iPhones i landet blive koblet af telenettet.

Apple er meget varsom med hensyn til privatlivsbeskyttelse og havde hidtil ikke villet tillade, at en myndighed via en app fik adgang til opkaldslisten og listen over, hvem der har foretaget (i dette tilfælde reklame- og phishing-) opkald og sendt reklame-SMS’er i iPhones.

Det er forståeligt nok, da privatlivets beskyttelse er endnu vigtigere for Apple, end det har vist sig at være for Google, der står bag Android-styresystemet, som findes på ca. 73 procent af verdens smartphones. Ikke mindst fordi iPhones er de foretrukne smartphones blandt mange landes myndigheder og i forretningslivet verden over – og det endda til trods for prisen på telefonerne, som er de højeste på markedet.

Den væsentligste grund til den store udbredelse af Apples iPhones i disse kredse er, at Apple i en årrække havde købt eksklusivretten til at tilgå e-mail- og kalendertjenesten på Microsoft Exchange-servere i smartphone-verdenen. Google har ikke med Android-e-mail- og kalender-apps tilsvarende adgang til e-mailkonti, der ligger på Exchange-servere. Det har sikkert kostet Apple dyrt at opnå og beholde denne eneret, men de tjener uden tvivl endnu flere penge med denne ret, end de betaler til Microsoft for den.

F.eks. måtte Gladsaxe Kommune udskifte indkøbte Android-telefoner, som alle medarbejdere havde fået udlevet, med dyrere iPhones blot for, at de kunne få adgang til deres medarbejder-e-mail og -kalender, som tilgås via kommunens Microsoft Exchange-servere. Hellere bekoste nye og dyrere telefoner end at omlægge de to nøglefunktioner for medarbejderne i kommunen til en anden tjeneste fra et andet firma. Google har tilsvarende e-mail- og kalendertjenester, men der kan være et privatlivsbeskyttelsesproblem pga. den i EU i 2018 indførte GDPR-lovgivning, der kraftigt begrænser, hvordan personfølsomme data må anvendes, deles, behandles og styres – især i betragtning af Googles omfattende datahøst ved anvendelse af deres tjenester, som kan være uforenelig med dansk og EU-lovgivning gældende for myndigheder.

Android-telefoner har dog haft mulighed for at tilgå Exchange-servere efter at Microsofts Outlook-app er blevet tilgængelig dér.  

Hvis indiske (eller for den sags skyld et andet lands) myndigheder pludselig får adgang til opkaldslisten og SMS’er modtaget på smartphonen via en app, vil disse virksomheder og regeringsorganisationer verden over måske vælge Apple fra og i stedet købe og benytte såkaldte gov-phones – telefoner godkendte af efterretningstjenester med meget begrænsede appbutikker og stærk end-to-end-kryptering. Dermed ville Apples markedsandel i verden falde drastisk fra de ca. 24 procent, som firmaet havde i sidste halvdel af 2020. I Danmark havde Apple dog en markedsandel så høj som ca. 60 procent, så her er iPhone nærmest en allemandstelefon.

Den indiske TRAI-app (se billedet øverst til venstre), der kaldes DND (engelsk for Do-Not-Disturb, som betyder Forstyr Ikke), blev dog godkendt af Apple i december 2018, idet firmaet bøjede sig, hvorved inderne også på disse smartphones kunne melde telefonnumre som spam og derved opnå fælles national blokering af uønskede og forstyrrende opkald og SMS’er – uanset mobiltelefonleverandør og teleselskab.

I Danmark findes der på nuværende tidspunkt ikke en regeringsudviklet app til blokering og anmeldelse af uønskede opkald, men hvem ved? Problemet med fupopkald og telefon-spam har været stigende i 2019/2020, så måske kan det med tiden blive et folkeligt krav.  

Indtil da kan du på din smartphone selv blokere telefonnumrene. Men da disse driftige call centre har en pulje af telefonnumre, som de gentagne gange ringer op fra med forskellige telefonnumre, kan det tage et stykke tid at få blokeret dem alle på telefonen.

Du kan dog også melde numrene til dit teleselskab, som så vil tage stilling til, om de skal blokeres for alle deres kunder og måske endda for alle danske teleselskabers kunder – hvis der da finder et sådant samarbejde sted mellem dem.

Søg markedsføringsbeskyttelse

Min bror, der nu i en længere årrække har boet og arbejdet i Norge, kan jeg slet ikke ringe direkte op til. Jeg ryger straks på hans telefonsvarer. Og hvorfor er han ikke tilgængelig via sin mobiltelefon?

Han har meddelt mig, at han holder sin mobiltelefon helt slukket og kun tænder den, når han skal tjekke telefonsvareren, se modtagne SMS’er eller selv ringe op.

Dette skyldes, at han ikke ønsker de mange telemarketing-opkald, som er almindelige i Norge. I Norge er der åbenbart frit slag for virksomheder til at ringe de sagesløse borgere op på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet – i arbejdstiden, mens man tilbereder mad, spiser, ser tv eller hygger sig med familien.

I Danmark har du måske oplevet at blive ringet op af telemarketingfirmaer, der tilbyder abonnementer på aviser, tilmelding til bogklubber, sygetransport, forsikringer, sponsorater for godgørende organisationer, meningsmålingsinstitutter, sultne teleselskaber og elselskaber, der vil have dig til at skifte til dem. Uopfordrede opkald fra netop disse typer organisationer er lovlige i Danmark men ikke for andre typer af firmaer.

Men disse lovlige firmaer og organisationer skal dog respektere de borgere, der ikke ønsker at modtage opkald fra dem. En ting, du kan gøre for at blive fri for opkaldene, er naturligvis at blive udeladt af telefonbogen. Så kan de ikke finde dig. Alt du skal gøre, er at ringe til dit teleselskab og bede om at blive fjernet fra telefonbogen.

Men ønsker du stadig at stå i telefonbogen, har du en i international sammenhæng usædvanlig mulighed i Danmark: du kan komme på Robinsonlisten. Robinsonlisten er et af myndighederne styret register over telefonnumre på de personer, der ikke ønsker at modtage telemarketingsopkald – heller ikke fra de ovennævnte organisationer. Der kan dog gå op til 3 måneder, før alle firmaer, der abonnerer på listen, har opdateret deres oplysninger. Du kan blive sat på Robinsonlisten ved gå til Borger.dk og logge på med dit NemID:

www.borger.dk/bolig-og-flytning/beskyttelse-mod-reklamer/Robinsonlisten-markedsfoeringsbeskyttelse

Men hvis du allerede står i disse firmaers database, så kan du stadig blive ringet op. Du kan ifølge databeskyttelsesbekendtgørelsen, GDPR, fra 2018 bede om at blive slettet fra opringende firmaers kartoteker. Det gør du ved at henvende dig til firmaet per telefon, e-mail eller brev.

Henvendelse til Forbrugerombudsmanden

Hvis firmaet selv efter denne henvendelse ikke respekterer at afstå fra at henvende sig til dig, kan du bede Forbrugerombudsmanden om at tage affære. Du skal dog være opmærksom på, at du skal være hurtigt ude, for firmaer er ikke forpligtede til at gemme optagne telefonsamtaler med dig særligt længe.

Jeg har selv været involveret i en kvindelig klients anmeldelse af et elselskab, der uopfordret ringede hende op for at tilbyde hende at skifte til deres (måske) billigere elleverance. Efter kundemedarbejderens salgstale, bad hun denne om at sende yderligere oplysninger om tilbuddet per e-mail, så hun i ro og mag og sammen med mig kunne vurdere, om tilbuddet var noget for hende. Men de sendte hende i stedet straks en kontrakt til underskrift på fremtidig levering af el fra dem.

Det ville hun ikke acceptere. Hun skrev en vred klage til elselskabet, som dog ikke reagerede på henvendelsen og sendte senere en rykker for manglende svar.

Vi udformede derfor sammen en klage om ulovlig markedsføring og brud på god markedsføringsskik til Forbrugerombudsmanden (www.forbrugerombudsmanden.dk).

Denne henvendte sig til elselskabet, som måneder senere vendte tilbage og sagde, at de desværre ikke længere havde optagelsen af telefonsamtalen, da der var gået for lang tid. De gemte desværre kun optagelser af telefonsamtaler i en måned, og henvendelsen var kommet for sent. Dermed kunne Forbrugerombudsmanden ikke gøre mere.

Men det viste sig, at henvendelsen fra kvinden og Forbrugerombudsmanden var afsendt 14 dage, før elselskabet ifølge egne regler ville slette gamle optagelser. Dermed havde firmaet bevidst løjet og trukket sagen i langdrag over for både hende og Forbrugerombudsmanden, så samtalen kunne blive slettet. 

Derefter besluttede vi at henvende os til Datatilsynet (www.datatilsynet.dk) pga. brud på persondatabeskyttelsesloven af 2018 (GDPR), og som tog sagen op.

Tilsynet fandt, at firmaet groft og med vilje havde omgået loven ved bevidst at have forsinket behandlingen af sagen og derved ikke sikret sig optagelsen af samtalen og ikke svaret på kvindens henvendelse, så firmaet ikke skulle få en påtale af Forbrugerombudsmanden. Der blev i sagen dømt til fordel for den forurettede kvinde, men firmaet blev dog ikke idømt en bøde.

Det pågældende elselskab har på sociale medier fået ry for dårlig markedsføringsskik og efter uopfordrede telefonopkald – uden kunders udtrykkelige underskrift – at have tilmeldt sig selv som elleverandør for disse og afbestilt elleverance fra deres tidligere elselskab.

Forbrugerombudsmanden kendte til flere tilsvarende sager vedrørende elselskabet. Den omtalte kvinde blev dog ikke automatisk tilmeldt deres elleverance, men fik blot ikke det, hun bad om: yderligere skriftlig information, så hun i ro og mag kunne overveje tilbuddet. Hun fik i stedet en kontrakt til digital underskrivelse.

Sådan blokerer du et telefonnummer på en iPhone

På en iPhone gør du følgende for at blokere et nummer, hvorfra der er ringet før:

  1. Åbn Telefon-appen. 
  2. Tryk på fanebladet Seneste nederst på skærmen.
  3. Find det berørte nummer, der skal blokeres og tryk på det lille "i" i cirklen ude til højre.
  4. Rul ned og find nederst med rødt ordet Bloker. Tryk på det.
  5. En lille menu dukker op nederst på skærmen. Tryk på det røde Bloker kontakt
  6. Voila! Nu er telefonnummeret blokeret.

Vid dog, at call centrene, der ringer til dig på denne måde, har en række telefonnumre at ringe fra, og hvis de ringer igen, er det højst sandsynligt fra et andet. Men de har et begrænset antal numre, så på et eller tidspunkt har du blokeret tilstrækkeligt mange af dem til, at de ikke kan ringe til dig mere. 

Hvis du synes, at det er besværligt, så læs længere nede i teksten for at finde apps, der kan bistå dig med dette uden så meget arbejde.  

Bloker et telefonnummer på en Android-telefon

Har du en Android-telefon fra Samsung, Huawei, HTC, Sony m.m. kan du følge denne procedure for at blokere et telefonnummer, der står i opkaldslisten:

  1. Åbn opkaldsappen.
  2. Tryk på Mere (de tre lodrette prikker) > Opkaldshistorik.
  3. Tryk på et opkald fra det nummer, du vil blokere.
  4. Tryk på Bloker/rapportér spam.

Tip! Hvis den visuelle telefonsvarer er aktiveret, bliver opkald fra blokerede numre ikke stillet videre til telefonsvareren.

Bloker ukendte numre

  1. Åbn opkaldsappen.
  2. Tryk på Mere (de tre lodrette prikker).
  3. Tryk på Indstillinger > Blokerede numre.
  4. Aktivér Ukendt.

Dette blokerer opkald fra hemmelige eller ukendte numre. Du modtager stadig opkald fra andre telefonnumre, der ikke er gemt i dine kontakter. 

Fjern blokeringen af et nummer

  1. Åbn opkaldsappen.
  2. Tryk på Mere (de tre lodrette prikker).
  3. Tryk på Indstillinger > Blokerede numre.
  4. Ud for det nummer, du vil fjerne blokeringen af, skal du trykke på Ryd > Fjern blokering.

Tip! Hvis du har modtaget opkald fra nummeret, mens det var blokeret, vises disse ikke i opkaldshistorikken.

Læs herunder, hvordan du automatisk blokerer opkald fra numre, som andre i samme situation som dig allerede har blokeret.

Apps til blokering af opkald

Da problemet med telemarketing og fupopkald har eksisteret i en årrække – ikke kun i Danmark – men også i andre lande, er der udviklet en række blokeringsapps, der kan downloades og installeres på din smartphone. Nogle er gratis og viser reklamer, mens andre koster penge eller kræver abonnement.

De gratis apps blokerer en del numre. Nogle brugere oplever imidlertid, at telemarketing-opkald stadigt i et vist omfang går igennem til dem uden at blive stoppet. Man kan undre sig over dette, men man kan forestille sig en grund.

De gratis apps er, som navnet siger, gratis, men ikke omkostningsfrie at udvikle eller vedligeholde. Der skal være en server, hvorfra listen over blokerede numre til stadighed kan ajourføres og downloades til telefonen, eller opkaldsnumre kan tjekkes op mod, før opkaldet accepteres. Det koster naturligvis penge.

Udviklerne ikke fuldstændigt altruister, der af egen lomme betaler for, at alverden kan blokere uønskede opkald. Udviklerne bag skal således tjene penge på andet end at sælge apps eller abonnementer på tjenester i appen. Hvordan kan de gøre det?

Jo, hvis nu telemarketingsfirmaer føler sig generet af, at mange mobiltelefonbrugere blokerer dem, er det så ikke nærliggende, at disse firmaer betaler appudviklerne for alligevel at lade dem slippe igennem filtret, så de fortsat kan ringe brugerne op? I hvert fald skriver mange brugere om fortsatte marketingsopkald i kommentarerne i appbutikkerne.

Andre blokeringsapps er reklamefinansierede. Hvis du villig til at kigge og trykke på reklamer på din telefon, så er det for så vidt gratis at benytte disse apps.

Atter andre gratis blokeringsapps er blevet fjernet fra appbutikkerne, fordi de bad om for mange rettigheder under installering og benyttede disse til at indsamle mange oplysninger om brugeren og dennes telefon, som blev solgt videre til såkaldte databrokere, der sælger profiler med brugernes interesser og kontaktoplysninger videre til andre virksomheder, der så kan udnytte dem til at sende spam-mails eller målrettede onlinereklamer til smartphone-brugerne.

Vil du gerne slippe for reklamer eller en ”korrupt” blokeringsapp, så det kan være en god idé enten at betale for den eller endda betale for et abonnement, så udviklerne bag kan leve af deres app og service - uden at skulle gå på kompromis med deres integritet. Dermed kan de modstå anmodninger fra telemarketingfirmaer, som er villige til at betale for en genåbning af deres blokerede pulje af telefonnumre, eller at skulle leve af at vise reklamer på din telefon.

Hvilke blokeringsapps findes der?

Du kan finde apps, der blokerer telemarketing og fupopkald i din smartphones appbutik (App Store for iPhone eller Play Butik for Android-telefoner) ved at søge i den efter ordet ”blokering”.

Vær opmærksom på, om de er helt gratis; om der er ”køb i appen” som f.eks. et abonnement; eller om der skal betales for hente appen. Nedenstående lister over blokeringsapps for iPhone- og Android-telefoner er ufuldstændige.

iPhone:

  • Black List Call - gratis
  • Truecaller – køb i app
  • SMS Blocker – køb i app
  • Numbo Caller ID & Call Blocker – køb i app

Android:

  • 180 – Se, hvem der ringer – reklamefinansieret og gratis
  • Stop Call Me - Community Call Blocker – reklamefinansieret og med tilkøb i app
  • Calls Blacklist - Bloker opkald og SMS – reklamefinansieret og med tilkøb i app
  • Opkaldsblokering og SMS-blokering – reklamefinansieret og gratis
  • Blacklistcall - Block numbers – reklamefinansieret og gratis

Har du allerede oplyst dine kortoplysninger ved et opkald?

Hvis du har taget imod et ”tilbud” via et uopfordret telefonopkald fra ”Microsoft Support” om fjernelse af malware via fjernsupport på din Windows-pc og har oplyst dine VISA/MasterCard-oplysninger til den fremmede, bør du hurtigst muligt ringe til din bank eller Nets for at få lukket dit plastikkort. Ellers risikerer du at betale for deres service - ikke blot 300 kr., som der blev sagt i telefonen - men måske snarere 3.000 kr.

En teleselskabsservice

I en årrække har e-mailspam været et stort problem. Men e-mailmodtagere modtager ikke særligt mange spam-mails mere. Det skyldes, at teleselskaber frasorterer ca. 90 procent af alle mails før de overhovedet når frem til dig. Så kun en mindre del af alle sendte e-mails i verden når overhovedet en modtager. 

Noget tilsvarende kan blive nødvendigt i fremtiden for telefonopkald. Med den stadigt stigende mængde telefon-spam, kan det blive et krav fra forbrugerne, at de skånes for telefon-spam. Det kan endda blive en kvalitetsparameter for et telefonselskab, i hvor høj grad det er i stand til på forhånd at frasortere sådanne opkald. Så bliver mobiltelefonen igen et behageligt og nyttigt bekendtskab. 

Med venlig hilsen

Lars Laursen, frivillig i PC-mødestedet i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe.

 

01-03-2021

Nu da YouSee ikke mere sender live radio via teleselskabets kabel-tv, hvordan kan du så lytte til f.eks. de danske, tyske og svenske radiokanaler, du kender så godt? Skal du anskaffe dig en DAB+ radio?

Vent, det er ikke nødvendigt!

På dine internetkapable apparater – muligvis endda dit smart-tv – findes en app, der kaldes myTuner.

Download appen til dit tv eller andet apparat, og du kan lytte til radio ligesom før! Alt, hvad der kræves, er, at dit smart-tv er tilsluttet Internettet via enten kabel eller Wi-Fi.

Appen findes ikke kun til tv-apparater, men også på iPhones og Android-telefoner. Ja, du kan endda installere den på din Windows-pc med Windows 8.1 eller 10 eller din Mac-computer! 

Med appen kan du lytte til ikke kun 200 danske radiostationer men over 50.000 af de mest populære radiostationer i 200 lande.

Med myTuner Radio kan du lytte til de bedste radiokanaler i din by og dit land hjemme, på kontoret, på vej til og fra arbejde eller endda, når du er i udlandet. Hør radio, når og hvor det passer dig.

Hvad kan myTuner?

Appen har disse funktioner:

  • Alle Danmarks Radios live-kanaler og mere end 50.000 radiostationer fra hele verden.
  • Sport, nyheder, musik og kultur – lyt til de bedste radiostationer på alle sprog.
  • Lyt til over 1 million af de bedste podcasts: download og lyt, selvom du ikke har internetforbindelse.
  • Føj stationer og podcasts til din yndlingsliste.
  • Søg på radiostationens navn, land, køn eller by.
  • Indstil alarmer til at vække dig med din yndlingsstation.
  • Lyt til radio, mens du bruger andre apps eller i baggrunden.
  • Understøtter afspilning via Bluetooth og Google Chromecast.
  • Del via sociale medier, SMS og e-mail.

Lyt til mere end 200 radiostationer i Danmark

DR Radio: P1, P2, P3, P4, P5, P6 Beat, P7 Mix, P8 Jazz...

Nova FM, Radio Loud, Radio Soft, The Voice, Radio 100, Pop FM, my Rock, Skala FM, Retro Radio, Classic FM, Radio Globus, Globus Guld, Radio Alfa, Radio ABC, Radio VLR, Radio Nord, Radio Viborg, Radio Limfjord, Radio Sydhavsøerne, go!FM, Radio Skive, PartyFM, ANR Radio og mange flere – FM og DAB+ radiostationer – alt i én radio-app! Lyt til de bedste lokale radiostationer.

Er du til klassisk musik?

Udover DR P2 kan du søge efter tyske Klassik Radios mange streaming-kanaler. Der findes en lang række specialiserede streamingkanaler med klassisk musik, f.eks. kanaler udelukkende med musik af Beethoven, Bach, Mozart, Verdi, opera, romantisk eller healende musik m.m.

Hvor henter jeg appen?

Du kan hente appen i de forskellige appbutikker ved at klikke eller trykke på et af de blå link herunder via din enhed.

Appen er reklamefinansieret - dog med mulighed for tilkøb i appen.

Apple App Store til iPhone og iPad: myTuner Radio - køb i app.

Google Play Butik til Android: myTuner Radio Danmark - Netradio - køb i app.

Microsoft Store i Windows: myTuner Radio Pro – pris: Gratis.

Mac App Store til MacOS:

På dit smart-tv:

Søg under APPS på dit smart-tv efter ”mytuner”. Den findes i hvert fald på nyere Samsung-tv-apparater, hvor den også er gratis.  

Find yderligere oplysninger

Læs mere om myTuner på disse hjemmesider:

Med venlig hilsen

Lars Laursen, frivillig i PC-mødestedet i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe.