27-08-2021

PC’en er netop fyldt 40 år

Den 12. august 1981 kunne IBMs nye personlige computer – IBM PC’en – købes for første gang. Det var model 5150, der kostede, hvad der svarer til 30.000 nutidskroner. Den var udstyret med to floppydiskdrev – det permanente lager. Der var ingen harddisk.

Foto: IBM PC model 5150 med dobbelt 5¼-tomme floppydiskdrev. Den indbyggede skærm viste 25 linjer med 80 tegn som grøn tekst. Den havde ingen mulighed for at vise pixelbaseret grafik.

Sådan var den første IBM PC udstyret: 

  • Mikroprocessoren var en 8-bit Intel 8088 på 4,77 megahertz.
  • Den havde intern 16-bit arkitektur. Den kunne bearbejde data fra 8 til 16 bit.
  • Den kunne udføre mellem 0,33 og 1 million instruktioner per sekund.
  • Den var opbygget af 29.000 transistorer på en enkelt chip.
  • Den var udstyret med 16 kilobyte RAM-hukommelse som arbejdslager.
  • Mikroprocessoren kunne maksimalt fysisk håndtere 1.048.576 byte.
  • Det permanente lager udgjordes af to floppydiske på hver blot 160.000 byte.

Til sammenligning har en højtydende PC i 2021 f.eks. disse data:

  • Mikroprocessoren kan være en Intel-kompatibel AMD Ryzen Threadripper 3990X på 4,35 gigahertz – med 912 gange så høj klokfrekvens som den første IBM PC.
  • Indadtil kan den håndtere datatyper fra 8 til 512 bit ad gangen i en enkelt instruktion.
  • Den kan udføre op til 3,1 millioner gange så mange instruktioner per sekund som Intel 8088’eren.
  • Den er opbygget af ca. 40 milliarder transistorer - det er 1,36 millioner gange så mange som i Intel 8088'erens mikrochip.
  • Ofte har en PC i 2021 16 gigabyte RAM-hukommelse. Det er 1 million gange så stor arbejdshukommelse som den første IBM PC.
  • Den kan maksimalt fysisk håndtere 137.438.953.472 byte - dvs. 128 gigabyte. Det er 131.072 gange så meget som 8088'eren. Men i princippet kan den adressere hele 2^64 byte, hvilket er 18.446.744.073.709.551.616 byte! Hvis det var muligt at sætte så meget hukommelse i en PC, ville RAM-modulerne fylde 134.217.728 gange så meget som i dag. Af hastigheds- og pladsmæssige grunde har man valgt at begrænse antallet af bit i den fysiske adresse til 37 - i stedet for 64. Der er dermed plads til fremtidige udvidelser af det fysiske adresserum, hvis hukommelse kommer til at til fylde væsentligt mindre per gigabyte.
  • Det permanente lager kan nu typisk være 1.000 gigabyte – eller 3,4 millioner gange mere end i den oprindelige IBM PC.

Hvad der også er værd at bemærke, er, at et program, der kan udskrive teksten ”Hej” på skærmen, på den oprindelige IBM PC kunne fylde mindre end 100 bytes.

Nu fylder et tilsvarende program i Windows 10 eller på en smartphone mere end 1 million bytes. Størrelsen er steget voldsomt pga. kompleksiteten i moderne softwarebiblioteksfunktioner til skærmkort og behandling af den grafiske brugergrænseflade, som man slet ikke havde dengang. Udskrift af tekst var tidligere meget, meget enklere.

Sådan mødte jeg computerens verden

Jeg stiftede første gang bekendtskab med computere i 1. g på Rødkilde Gymnasium i Vejle, som havde en minicomputer fra det danske computerfirma Regnecentralen, som fyldte så meget som et mandshøjt køleskab. Det var en tilpasset kopi af en Data General minicomputer. Den var udstyret med en elektrisk skrivemaskine af modellen Teletype, der kunne kommunikere serielt med 110 bit per sekund (ca. 12 tegn i sekundet), som stod i forbindelse med 16-bit computeren, der var udstyret med både hulstrimmellæser, strimmelhullemaskine og en stregkodekortlæser. Teletypen, som var uden skærm men med endeløst papir, blev benyttet til både at skrive til computeren og printe resultater. Men indlæsning af programmer foregik enten via hulstrimmel- eller stregkodekortlæseren.

Året efter anskaffede gymnasiet sig en RC 3600-computer så stor som to fuldhøjde køleskabe med to 8-tommer floppydiskdrev med hele 80 kilobyte kapacitet hver, 64 kilobyte magnetkernelager, en åben harddisk (i modsætning til de lukkede, lufttætte winchester-harddiske vi har anvendt i PC’er før SSD’ernes tid) på hele 1,2 megabyte permanent lager, som skulle deles blandt alle gymnasiet elever og lærere.

Der kunne desuden tilsluttes op til 8 skærmterminaler med serielle kommunikationsforbindelser på op til 1200 bit per sekund (133 tegn i sekundet) - heraf en enkelt Tektronix-grafikskærm - til den ”store” minicomputer, der både tilbød multitasking, timesharing og et flerbrugersystem med tvungen tidsdeling.

Men interproceskommunikationsmodellen i denne minicomputers styresystem var helt anderledes end i den senere PC-verden med DOS og Windows. DOS kunne f.eks. kun afvikle et enkelt program for en enkelt bruger ad gangen. RC 3600 var på ingen måde en personlig computer - den mindede i højere grad om en neddroslet såkaldt main frame-computer - de centraliserede computere som banker, forsikringsselskaber, teleselskaber og staten benyttede, som kunne have tusindevis af brugere.

I min gymnasietid videreudviklede jeg Regnecentralens tidlige Comal-system, der var et flerbrugertimesharingsystem, til et Comal 80-lignende system, som både var betydeligt hurtigere og mere avanceret. Dette programmeringssprog tilbød endda mulighed for let at programmere grafik til den grafiske Tektronix-skærm. Jeg fik tilmed tjansen at være daglig ansvarlig for driften af denne Regnecentralen-computer på gymnasiet.

Efter gymnasiet førte dette arbejde med Comal 80 til, at jeg kom til at arbejde med de nye mikrocomputere fra den amerikanske computerleverandør Commodore, der er ansvarlig for PET-, CBM-, Commodore 64-, Vic 20-, Commodore 128- og Amiga-modellerne, og var med til i Horsens at udvikle Comal-80-fortolkere med grafikmuligheder til nogle af disse.

Min første IBM PC

Via mit arbejde dengang som programmør kom jeg i 1983 til at arbejde med efterfølgeren til den første IBM PC – den såkaldte IBM PC/XT (Extended Technology). Det var i forbindelse med et udviklingsprojekt, som mit firma på daværende tidspunkt gennemførte på vegne af IBMs danske afdeling.

IBM PC/XT benyttede stadig en Intel 8088 mikroprocessor på 4,77 megahertz, men det permanente lager var blevet opgraderet til en rigtig harddisk – på hele 10 megabyte! Det er 62,5 gange så meget plads, som kunne være på en enkelt floppydisk dengang! En så kraftig PC med hele 128 kilobyte RAM-hukommelse kostede i datidens penge i omegnen af 60.000 kr.

Den havde tilstrækkelig stort lager til et softwareudviklingsprojekt med flere hundrede kildetekstfiler, objektfiler og en række hjælpeprogrammer samt DOS-styresystemet, der blev leveret på en enkelt 160 kilobyte floppydisk.

Til sammenligning optager styresystemet Windows 10 i året 2021 alene 15 gigabyte, når det er installeret på harddisken – 100.000 gange så meget som det gamle PC DOS.

Først i 1994 fik jeg selv min første IBM-kompatible PC – og året efter fik Internettet sit folkelige gennembrud i Danmark.

Klik herunder for at læse det danske lettilgængelige computermagasin Komputer for alles artikel om PC'ens 40-års jubilæum:

Med venlig hilsen

Lars Laursen, frivillig i PC-mødestedet.

Mød os på Internettet: