26-06-2022

Smartphonen: Den moderne digitale schweizerkniv

Før smartphones kom til verden, levede vi med mobiltelefoner efter GSM-standarden (den første mobilstandard med digital transmission af samrtaler og data - som kom efter NMT - Nordisk MobilTelefoni - også siden kaldet 1. generation), der havde et fysisk trykknaptastatur.

Dengang handlede det for flere mobiltelefonfabrikater - bl.a. finske Nokia, som var kæmpe store og dominerende på mobilmarkedet - om at skabe den telefon, der fyldte mindst i hånden. Nogle telefoner var så små, at det begyndte at knibe med at trykke på de små fysiske taster. 

Da vi gik over til 3G-teknologien (3. generations mobiltelefoni), der bl.a. gjorde det muligt for de samtalende at se hinanden på video via telefonens skærm, og havde betydeligt højere datatransmissionshastighed end under GSM-standarden (2. generations mobiltelefoni), skiftede tingene en smule. Telefonen måtte have en vis størrelse for, at det overhovedet var muligt vise en live videotransmission.      

Da Apples første iPhone-model som en bombe blev præsenteret af Steve Jobs på Macworld Conference & Expo den 7. januar 2007, var telefonen fysisk betydeligt større end nogen anden mobiltelefon på markedet - og den var også langt dyrere.

Desuden var den udstyret med disse indbyggede 16 apps – eller funktioner - om du vil:

  1. Telefon
  2. Beskeder
  3. Safari (webbrowser)
  4. Kalender
  5. Kamera
  6. Fotos
  7. YouTube
  8. iPod (musikafspiller)
  9. Mail
  10. Noter
  11. Kort (en GPS-app, der guider dig frem til en adresse)
  12. Vejr
  13. Aktier
  14. Ur
  15. Lommeregner
  16. Indstillinger

Hvis du har tid og lyst, så se selv tidligere leder af Apple, Steve Jobs’, præsentere den allerførste smartphone uden et fysisk tastatur med en skærm, der fyldte det meste af apparatets flade herunder. Det handlede i høj grad om at redefinere, hvad en mobiltelefon var for noget, at gøre den let og intuitiv at bruge:  

Video: Steve Jobs' 80-minutter lange tale med præsentation af den oprindelige iPhone ved MacWorld Conference & Expo i 2007

Hvorfor skal en telefon overhovedet have mange funktioner?

Jeg har mødt en del mennesker i tidens løb (især ældre), der ikke havde noget ønske om, at deres mobiltelefon skulle kunne andet end at ringe – de ønskede ikke engang SMS’er. Hvis de kunne slippe for SMS’er og kamera, ville de havde været helt tilfredse. Faktisk ønskede de en mobil fastnettelefon, som de kunne have i lommen eller tasken – hverken mere eller mindre.  

På den første iPhone-model, der udkom 29. juni 2007, var det ikke muligt at benytte mere end de ovennævnte 16 forudinstallerede funktioner, som blev kaldt for apps.

Ordet app er en forkortelse af det engelske ord application, der på dansk måske bedst kan oversættes til brugerprogram – i modsætning til styresystemets hjælpeprogrammer (utility programs) og udviklingsværktøjer. Men der var et stort ønske blandt programudviklingsfolk for at få mulighed for selv at installere egenudviklede apps på den – altså andre end Apples egne programmer.

Før der overhovedet var noget, der lignede det nuværende allestedsnærværende smartphone-koncept, markedsførte den finske mobiltelefongigant Nokia fra 1996 og frem til 2007 fem modeller af noget, der også kan kaldes smartphones – deres Nokia Communicator-modeller.

Min bror havde dengang købt sig sådan én og viste mig den ved en lejlighed, hvor vi mødtes. Den var en klaptelefon, men i modsætning til andre klaptelefoner skulle den åbnes på langs, så den blev dobbelt så stor med en skærm, der fyldte telefonen i det meste af dens længde på den ene halvdel, mens den anden halvdel var et fuldt trykknaptastatur i hele telefonens længde – altså ikke noget med noget skærmtastatur!

Min bror viste mig, at den kørte en udgave af det gratis styresystem Linux. Det var altså umiddelbart et tekstbaseret miljø med en såkaldt shell (kommandofortolker) ligesom på en DOS-computer – dog med mulighed for programmer med grafisk brugergrænseflade.

Ja, apropos programmer, min bror fortalte mig, at man kan køre lige det program, man måtte ønske – ulig trykknapmobiltelefoner før da.

Jeg spurgte ham så, hvilke programmer han havde installeret på den.

Han svarede, ja jo, han ikke andre end dem, der fulgte med, for han vidste i grunden ikke, hvor han kunne downloade programmer til Communicatoren. Så selvom den i princippet kunne bringes til at køre alt muligt, var det ikke muligt at få den til at køre noget – medmindre man som min bror sagde, ”Et firma kan lade udvikle f.eks. et ordrebestillingssystem, som salgsmedarbejderne kunne have installeret på deres Communicator, når de var ude at besøge kunder. Så kunne de indtaste modtagne ordrer, så de gik lige ind i firmaets kunde- og ordredatabase - trådløst via det mobile Internet. Det var da rigtigt smart!”

Jeg syntes dengang, at værdien af sådan en Nokia Communicator for mange privatpersoner nok var af begrænset betydning, når der nu ikke var en nem måde at finde, købe og installere færdigt udviklede programmer – og som ville interessere almindelige privatpersoner.

Det kom mig siden for øre, at medarbejdere hos Nokia gentagne gange havde appelleret til og tryglet Nokias ledelse om at tilbyde programmer til firmaets Communicator-modeller. Men det var ledelsen ikke lydhør over for, for som ledelsen sagde, ”Nokia er ikke softwareudvikler og heller ikke i softwaresalgsbranchen. Det kan der ikke blive tale om.”

Altså: skomager, bliv ved din læst, synes holdningen at have været. Og det er en af Nokias største fejltagelser overhovedet.

Da iPhonen kom frem, kunne Nokias ledelse ikke i deres vildeste fantasi forestille sig, at noget menneske ville bruge flere tusinde kroner på en telefon?!? Hvabehar?

Den kunne umuligt blive en succes, så de ville ikke selv arbejde på at udvikle en konkurrerende smartphone efter det nye koncept med berøringsfølsom skærm og skærmtastatur - og den beslutning var nok Nokias allerstørste fejl overhovedet! 

Nu om dage er Nokia blot en skygge af sin fordums storhed med hensyn til udvikling af mobiltelefoner og markedsandel. Firmaet er dog stadig en af de fire store globale mobiltelefoniinfrastrukturleverandører (sammen med svenske Ericsson, kinesiske Huawei og amerikanske Motorola).

Introduktion af en app-butik

I juli 2008 lancerede Apple derfor sin App Store – en app-butik til iPhone, hvor andre udviklere kunne sætte deres apps til salg og lade brugerne downloade dem – og telefonmarkedet har ikke været det samme siden.

I 2022 er der ca. 6,5 milliarder smartphone- og 1,14 milliarder tablet-brugere verden over – ifølge Statista.

Apples App Store har her i 2022 ca. 1,96 millioner apps, som kan være gratis, købes eller med i-app-køb og så installeres (og opdateres), så der er noget for næsten enhver smag. Der kan være mange leverandører til apps med lignende funktioner, hvilket er med til at få tallet til at se så stort ud.

Til den konkurrerende mobilplatform Android fra Google er der hele 2,87 millioner apps tilgængelig i Googles app-butik Play Butik.

På grund af de seneste 3 års amerikanske embargo mod den kinesiske mobiltelefonleverandør, Huawei, har firmaet været nødt til at afstå fra at benytte den tidligere anvendte Android-platform, og opbygge sin helt egen platform ud fra mobilstyresystemet Open Android, hvorfra en bruger dog ikke kan downloade apps fra Googles Play Butik. Huawei har derfor været nødt til at skabe deres egen app-butik, som kaldes Huawei App Gallery, der i 2022 har omkring 200.000 apps tilgængelig.

Alle disse apps til blot et enkelt apparat?

Ingen kan overskue alle disse apps. Hvilke skal man vælge?

Hvis der ikke havde været app-butikker på smartphones, ville vi i dag have haft et antal små elektroniske ting og dimser i lommen, tasken eller bilen, når vi er på farten. Det kunne have været:

  1. En mobiltelefon til telefoni og SMS (det kan en smartphone)
  2. En GPS-vejviser (det kan en smartphone)
  3. Et kompakt kamera (indbygget i en smartphone)
  4. Et (smart)armbåndsur (en smartphone viser klokken)
  5. Et stopur (indbygget i smartphonens ur-app)
  6. En skridttæller (kan fås til eller er indbygget i en smartphone)
  7. En blodtryksmåler (blodtryk kan registreres af en smartphone)
  8. En håndholdt spillekonsol som Gameboy og Nintendo Switch (en smartphone kan spille en ½ million forskellige spil)
  9. Et kompas (indbygget i en smartphone)
  10. Et vaterpas (indbygget i en smartphone)
  11. En USB-nøgle (indbygget i en smartphone)
  12. En MP3-afspiller (indbygget eller kan installeres på en smartphone)
  13. En e-mail-klient (indbygget i en smartphone)
  14. En lommelygte (indbygget i en smartphone)
  15. En tommestok eller et målebånd (der er apps til smartphones, der kan benyttes til dette via kameraet)
  16. En NemID-nøgleviser eller MitID-kodeviser, der også kan benyttes som nøglering (NemID- og MitID-appen til smartphone. Dog kan smartphones ikke benyttes til at samle fysiske nøgler i en ring men derimod adgangskoder!)
  17. Et kørekort (digital kørekort-app til smartphone)
  18. Et sundhedskort (digital sundhedskort-app til smartphone)
  19. Et medicinkort (digital medicinkort-app til smartphone)
  20. En papir-time manager/kalender (kalender-app til smartphone)

Og mange af disse apparater ville have Wi-Fi; berøringsfølsom skærm; og MEMS-chips, så de kan orientere sig rumligt.

Hvert firma bag disse apparater ville være nødt til at have produktionsfaciliteter, en udviklingsafdeling og en salgsorganisation, der kan skalere salget op til hele verden. Desuden ville firmaerne bag hvert halve eller hele år udgive en opgraderet model af deres produkter. Du ville skulle opgradere softwaren i den med mellemrum – hvis du da ikke i stedet ville blive nødt til at købe en helt ny model.

Når forbrugerne på et tidspunkt ville komme til at mene, at det er alt for uoverskueligt med de mange apparater og dimser, ville der måske opstå en konsolidering og fusioner i småapparatbranchen med henblik på at samle flere og flere funktioner i det samme apparat. Og det er jo allerede sket i smartphones, som er blevet videreudviklet med nye indre funktioner, der gør den anvendelige til helt nye ting, som intet menneske havde forudset.

Følgen for de personer, der kunne have arbejdet med at få multinationale virksomheder, verdensomspændende produktionsfaciliteter og salg op at stå, er, at de i stedet nærmest kan sidde derhjemme i egen villa – eventuelt i samarbejde med blot en håndfuld andre personer – og udvikle og vedligeholde apps, der kan de funktioner, de ellers ville have skabt og solgt i et stort firma – og det til en meget lavere pris for aftagerne. En del app-firmaer har dog mange flere end blot en håndfuld ansatte.

I virkeligheden er smartphonen et multifunktionsapparat.

Kender vi multifunktionsapparater andre steder fra?

Schweizerkniven

Du har sikkert hørt om de for spejdere og andre raske drenge så kendte schweizerknive med de mange funktioner. En omfangsrig og dyr (2.300-3.000 kr.) schweizerkniv kan have:

  1. Et stort knivsblad
  2. Et lille knivsblad
  3. En proptrækker
  4. En dåseåbner med
  5. — en lille skruetrækker
  6. En flaskeåbner med
  7. — en større skruetrækker
  8. — en afisolerer
  9. En håndrival, dyknagle
  10. En nøglering
  11. En pincet
  12. En tandstik
  13. Saks
  14. En krog til flere formål
  15. En træsav
  16. En fiskekniv med
  17. — en krogløsner
  18. — en lineal i cm
  19. — en lineal i tommer
  20. Neglefil med
  21. — en metalfil
  22. — en neglerenser
  23. — en metalsav
  24. En fin skruetrækker
  25. En mejsel
  26. En tang med
  27. — en knivtang
  28. — en kabelskotang
  29. En stjerneskruetrækker
  30. Et forstørrelsesglas
  31. En kuglepen med blæk under tryk
  32. Et værktøj i rustfrit stål til udtrækning af stifter
  33. En miniskruetrækker

Se produktionen af schweitzerknive hos Victorinox Swiss Army Knife i denne 4-minutter lange engelsksprogede video her.

En schweitzerkniv som vist herover kan koste €300-400 svarende til 2.300-4.000 kr. – ikke ulig prisen for en smartphone.

En smartphone med en app-butik svarer i alsidighed til en schweizerkniv gange 10.000 – blot i en digital udgave.

Det er da fuldstændigt fantastisk, ikke sandt?

Med venlig hilsen

Lars Laursen, frivillig i PC-mødestedet.

Mød PC-mødestedet på Internettet

PC-mødestedet er en datastue for alle seniorer, efterlønsmodtagere og førtidspensionister i Gladsaxe Kommune og omegn. Du kan komme lige ind fra gaden, når vi holder åbent om onsdagen mellem kl. 13 og 16. Det er gratis, og der er intet kontingent. Medbring blot din egen PC, Mac, smartphone eller tablet.

Undertiden afholder vi også små seminarer. Har du ikke selv PC-udstyr med, har vi en enkelt stationær PC udstyret med det nye Windows 11 i rummet til fri afbenyttelse.

Mød PC-mødestedet i den fysiske verden

PC-mødestedet holder til i lokale 3 om onsdagen kl. 13-16 i: 

Aktivitetshuset Seniorklubberne i Høje Gladsaxe
Høje Gladsaxe Torv 2H 
(bagved centret)
2860 Søborg

Stoppesteder og parkering ved Seniorklubberne

Se på et kort, hvor Seniorklubberne holder til, se busser, busstoppesteder samt parkeringspladser her.