21-03-2020

Gruppevideomøde via Skype på pc

Mange borgere vil i denne tid gerne mødes i videogruppemøder. Her kan flere deltagere være sociale sammen, udveksle oplysninger, undervise hinanden via skærmdeling eller holde klubmøder. Men hvordan får man et elektronisk videogruppemøde op at stå? Og kan der opstå problemer undervejs? Det ser vi på herunder. På billedet herover er der etableret et gruppevideomøde via Skype, hvor i dette tilfælde alle sidder ved deres pc.

Der er nogle spørgsmål, der er relevante:

  • Hvordan starter man et videogruppemøde? Klik på knappen Møde for at starte ét. Mødelederen kan invitere enhver – også en person, der ikke har en Skype-konto – de kan medvirke via en webside.

  • Hvad sker der, hvis en deltagers videobillede ”fryser”? Deltageren kan standse visning af video og starte det igen – uden at forlade mødet.

  • Hvordan kan en deltager, der er faldet ud, komme på igen? Gå ind i gruppen igen fra den chatsamtale, vedkommende medvirkede i og klik på kamerasymbolet. Deltageren skal IKKE starte et nyt møde selv!

  • Kan man tale i munden på hinanden? Skypes gruppevideomøder er blevet forbedret gevaldigt med årene. Ekkodæmpning sker nu automatisk. Du kan endda tale i munden på de andre, så de hører det.

  • Hvor mange deltagere kan der være i et gruppevideomøde? Der kan være op til 50 personer.

  • Når der arrangeres et møde, skal deltagerne inviteres og finde tid til at mødes, så de sidder foran deres pc eller sidder med deres smartphone eller tablet – og alle skal have appen. De skal også have en invitation og et tidspunkt og måske et weblink for at kunne gå ind i mødet.